tirsdag den 17. maj 2016

Bog om Roskilde Festival - Roskilde Festival - fra madspild til madoverskud

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Roskilde Festival sammen Stop Spild Af Mad - som den første festival i verden - har for alvor igangsat kampen mod madspild hos festivalens madsteder. Noget, som giver international genklang og anerkendelse. Men det er mindst ligeså vigtigt at sætte fokus på forebyggelse.

I 2014 fik jeg ideen til at man systematisk bør sætte ind mod madspild på Roskilde Festival og intensivere de nuværende indsats. Samme år fik forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og dens mange frivillige lov til at igangsætte og organisere systemer for, hvordan de mange madboder på Roskilde Festival kan smide mindre mad ud.

I 2014 blev ved hjælp af mange seje frivillige fra Stop Spild Af Mad hele 27 tons god overskudsmad - friske grøntsager, frugt, sandwiches mm. - formidlet gratis videre til Sjællands herberger for hjemløse, krisecentre for voldsramte kvinder, væresteder og varmestuer, døgncentre og centre for psykisk syge, asylcentre og andre hjælpeorganisationer. I 2015 var tallet 35 tons. Det er store mængder, og det er godt for nødlidende og for at mindske madspildet.

I 2015 førte indsatsen til opbyggelsen af en selvstændig organisation, foreningen Det Runde Bord som drives i dag af frivillige ildsjæle og har til formål bl.a. at gribe overskudsmad på Roskilde Festival. Stop Spild Af Mad har været inkubator for indsatsen - og nu flyver projektet videre af sig selv.

Stop Spild Af Mad’s 2014 indsats blev belønnet med den internationale anerkendte festivalpris Green Operations Award ved Eurosonic Festival Awards i Holland, som Stop Spild Af Mad fik sammen med Roskilde Festival.

Senere i 2015 fik foreningen Det Runde Bord Miljøprisen Roskilde Festival 2015.

Men i virkeligheden er indsamling af overskudsmad jo lidt af en symptombehandling.

Jeg så gerne, at Roskilde Festival tog fat, før det bliver nødvendigt at omfordele overskudsmad. Det handler om både planlægning og kommunikation. Det kan være en god idé, at Roskilde Festival i højere grad uddannede de frivillige madboder - oven i de økologiske kurser, de i forvejen får - i at planlægge deres indkøb og produktion, så de ikke på festivalens sidste dage står med så meget mad, at de skal forære det væk.

Samtidig er det måske ikke nødvendigt, at madboderne kan tilbyde alt på menuen, når vi når afslutningen på festivalen. Den enkelte festivalgæst skal vænne sig til, at kunne købe reducerede måltider til reduceret pris og også være gode til at være opmærksomme på, om madboder har fokus på madspild. Det behøver ikke at gøre noget, at boderne på sidste dag har lige så mange retter eller bruger lige så mange ingredienser i deres mad, som de gør de første dage.

Det handler selvfølgelig om kommunikation, og der vil ligge et meget langt og sejt træk fra Roskilde Festivals side for at få dette til at lykkes. Men på langt sigt vil det gøre mere end “bare” at reducere madspild på Roskilde Festival. Man planter et frø i bevidstheden på alle deltagere og i øvrigt forhåbentlig også andre internationale festivaler, som igen kan påvirke deres deltagere og interessenter.

Derved vil man begynde at skabe god og vedvarende forandring i den positive retning, også en dag når kampen mod madspild ikke længere kan høste så meget medieopmærksomhed og diverse ministre ikke længere finder sagen aktuel.

På et tidspunkt bliver det forhåbentlig sådan, at festivalen i stedet for at bruge store mængder videregivet overskudsmad som succeskriterie, stræber efter små tal.

En dag vil man måske kunne sige “I år har vi kun haft brug for at fordele 3 tons overskudsmad”.

Det ville virkelig være en god og fremsynet ambition.