fredag den 21. november 2014

Dansk Handelsblad, DenOffentlige.dk - Et politisk spil om madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad samt på DenOffentlige.dk den 21. november 2014 -


Der skal igangsættes Danmarks og verdens første tænketank mod madspild, og Danmark skal fastholde sin position som toneangivende aktør i kampen mod madspild.

På 6. år er der fortsat fokus på Danmarks årlige madspild, som løber op i ca. en halv mio. tons. Flere og flere gode initiativer er i gang. Men bortset fra de enkelte initiativer, som reelt måler reduktion af madspildet i kilo og kroner, er der indtil videre ikke lavet analyse af, hvilket overordnet effekt har madspildsreduktionen på det samlede helhedsbillede. 

Forebyggelse og symptombehandling
Over 90% af danskerne mener, at det er vigtigt at reducere madspild, og ifølge TNS Gallup for Berlingske, mener mere end hver 3. dansker at de smider mindre mad ud, end for 5 år siden. Men hvordan påvirker dette egentligt det store billede? Tal fra Danmarks Statistik netop viser, at detailhandlen har de seneste 5 år solgt 10% færre fødevarer. 

Hvordan påvirker det grossister og producenter, når et hospital i Nordjylland opnår madspildsreduktion på 50%? Vil dette reelt betyde at hospitalet halverer deres madindkøb? 

En stor kantine opnår 30% madspildsreduktion ved at indføre flere små skåle i buffeten i stedet for de store tallerkener. Godt for mindre madspild, men er der indtænkt, at der nu skal skal bruges dobbelt så meget energi på opvasken?  

Fornyligt stod detailhandlen for skud, da Miljøstyrelsens nyeste tal pegede på danske supermarkeder som skurk, som genererer een fyldt indkøbsvogn madspild per butik per dag. Folkekirkens Nødhjælps og Dansk Supermarkers initiativ med sociale supermarkeder er dybt sympatisk, men hvad kommer det reelt til at begynde for detailhandlen, når 250 sociale supermarkeder indtager landet, hvor danskerne får mulighed for at købe maden til under halv pris? Og kræves der ikke netop fortsat at generere madspild til at holde de sociale supermarkeder i gang? Og hvor skal dette kontinuerlige madspild komme fra, da både danske producenter og landbruget er i forvejen gode til at mindske spildet? 

Hvis dette madspild skal komme fra den danske detailhandel, og hvis man laver en grov beregning baseret på Miljøstyrelsens tal, vil detailhandlen levere knap 12 indkøbsvogne madspild per social supermarked per dag. Og hvorfor er det så ikke mere attraktivt for den danske detailhandel, som flere og flere supermarkeder allerede er begyndt på, at sælge datovarer til nedsatte priser – inden maden bliver til madspild? 

Fra december i år må danske supermarkeder, ifølge EU, sælge fødevarer, der har passeret ”bedst før”/”mindst holdbar til” datoen. Vil dette mindske madspildet – eller blot flytte madspildet et nyt sted hen, når forbrugere bliver i tvivl om maden stadig kan spises 3, 8 eller 24 måneder efter datoens udløb – og ender alligevel med at smide mad ud, for at være på den sikre side? 

Derfor er der netop brug for et helhedsbillede og skarpt overblik over hele værdikæden. 

Kampen mod madspild er stadig forholdsvis ung og det er stadig en jungle. Lige nu sker der mange gode madspildsreducerende initiativer, hvor nogle har en reel forebyggende effekt. Men der er også initiativer som genererer symptombehandling og symbolpolitik – skam ikke af ond vilje, men blot pga. manglende overblik om helhedsbilledet og den reelle effekt. 

Verdens første tænketank mod madspild
Vi skal reducere madspild, især i lyset af fremtidsperspektiver med stigende befolkningstilvækst, eskalerende klimaforandringer og mangler på ressourcer. Men dette skal ikke ske på bekostning af omsætning, arbejdspladser og symbolpolitik. Madspildet skal ej heller blot flyttes videre i værdikæden. 

Den reelle madspildsreduktion skal tage hånd om helhedsbilledet hos alle aktører - og skabe en god, afbalanceret og vedvarende forandring samt målbare effektive resultater, en ny form for vækst og flere nye arbejdspladser. Kampen mod madspild skal med andre ord være kvalificeret og sættes på det rette spor. 

Hvorfor jeg nu påbegynder arbejde på at stifte Danmarks og verdens første tænketank mod madspild, og samle verdens førende eksperter på området. Flere store danske og internationale aktører - bl.a. FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO - har allerede meldt sig på banen og tænketanken forventes at gå i luften i 2015.