onsdag den 8. februar 2012

Jyllands-Posten - Bør bevidst madspild bruges som underholdning?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


God, frisk mad, som intet fejler, smadres for åben skæm i diverse underholdningsprogrammer og i TV-reklamer. Altimens fokus på madspild vokser både herhjemme og i udlandet, signalerer nogle TV reklamer og underholdningsprogrammer, at det er helt i orden og morsomt at smide mad ud. Gennem flere år har medlemmer af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad kontaktet os og klaget over at være vidner til den ovennævnte tendens. Og måske er det på tide at rejse spørgsmålet: Bør bevidst madspild bruges som lavkomisk underholdning?

Tomaten, som ellers intet fejler, bliver nødt til at lade livet i en ny TV-reklame for Føtex, da den ikke var ”god nok til Føtex”. Et bord med en overflod af mad, eksploderer i takt med klassiske musiktoner i Nutriletts TV-reklame, kendisser udkæmper food fight i TV3’s realityprogram Masterchef, masser af gode madvarer eksploderer i en ny TV-reklame for Pringles og masser af fødevarer skulle lade livet i TV 2’s daværende program Bingo Banko. Når man først begynder at tænke over det, er listen lang.

Og lad mig slå fast: dette er ikke noget surt opstød, da hverken jeg eller vores organisation ønsker at agere ”madspildspoliti” - og man kan naturligvis ikke forbyde TV producenter og reklameproducenter at udvikle koncepter, som lader den gode mad blive smadret for åben skærm. Men det er altså et lidt underlig signal at sende, især i disse tider med knaphed på ressourcer og voksende fokus på madspild.

I Stop Spild Af Mad er vi mennesker, som har stor omtanke og kærlighed for mad – og det gør naturligvis ondt at se den gode mad bevidst at gå til spilde. Man skal have respekt for mad. Uanset om man smider meget eller lidt mad ud er det altså grundlæggende madspild. Jeg har for nylig talt om madspild på en stor tysk regerings konference i Bonn, hvor jeg kom i dialog med flere folk fra bl.a. Ghana og Kenya. For dem er mad en meget værdifuld ressource, som der opstår større og støre mangel på.

Vi skal ikke engang til Afrika for at finde mennesker, som lider af madfattigdom: de seneste tal fra EU viser at der i EU er 79 mio. mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen – dvs. over 15% af EU borgere.