fredag den 13. maj 2011

Jyllands-Posten kronik med Fødevareministeren - Græd bare over spildt mælk

af Henrik Høegh, Fødevareminister (V) og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 12. maj 2011 -
http://jp.dk/opinion/kronik/article2428216.ece
http://www.fvm.dk/nyhedsvisning.aspx?ID=43634&PID=399880&year=undefined&NewsID=6519



Mellem 30 og 50 pct. af verdens fødevarer ender som affald, og ansvaret ligger ikke hos forbrugerne alene. Det ligger også hos producenterne, i forarbejdningsvirksomhederne, i butikkerne, på restauranterne og hos myndighederne. Det er et fælles projekt at komme madspild til livs.

Man skal ikke græde over spildt mælk, siger et gammelt ordsprog, men det kan godt være svært at lade være, når vi ved, at danskere årligt spilder mælkeprodukter og anden mad til en værdi af mindst seks mia. kr. Og så er det ellers at tørre øjnene og gribe til handling. De seks mia. kr. er nemlig alene værdien af den mad, der bliver smidt ud fra husholdningerne. Før forbrugerne overhovedet når frem til kasseapparatet med de daglige indkøb af mælk, ost, æbler, rugbrød, gulerødder og hakket kød, er der gået tonsvis af mad og gode råvarer til spilde.

Det sker i kæden fra jord til butik. Vi kalder det for ”det skjulte madspild”, fordi det hidtil ikke har fået særlig opmærksomhed, og fordi vi ikke kender omfanget af dette madspild i Danmark. Men vi ved, at det foregår. Det sandsynliggør tal fra udlandet, og det viser en undersøgelse, som den grønne tænketank Concito netop har udført med støtte fra Fødevareministeriet.

Æbler bliver hængende på træerne, fordi de er for små eller har en plet. Kål bliver pløjet ned, fordi høsten simpelthen blev for god - eller fordi supermarkedet fik et bedre tilbud fra Polen. Brød ender som svinefoder, fordi der alligevel ikke blev solgt så meget om tirsdagen, som man troede om mandagen, og ferske kødprodukter fordærves og må kasseres. Sidst - men ikke mindst - kasseres store mængder brød, gryn, mælk, mel, ris og færdigretter m.m. fordi de nærmer sig mindst holdbar til-datoen.

Mange af os spiser dagligt i en kantine og indimellem på restaurant. Vi forventer rigelige mængder og et bredt udbud. Det får vi, men prisen er blandt andet, at kolossale mængder god mad kasseres hver eneste dag. Det er både den mad, vi ikke spiser op, den mad, der aldrig bliver solgt, og det, der går til spilde under tilberedningen. Alene i vores offentlige kantiner - på arbejdspladser og hospitaler m.v. - serveres dagligt en halv million måltider, og beregninger anslår, at madspildet derfra løber op over 22.000 tons om året. Det er svært at forholde sig til så store mængder, men det svarer til vægten af 4.500 store elefanter eller 40.000 køer, og det er immervæk en del. Og så er madspildet fra private kantiner og restauranter slet ikke talt med.

Det store madspild er ikke bare spild af penge. Det er også spild af ressourcer i form af vand, brændstof og gødning, og det belaster miljø og klima. Godt 30 pct. af de drivhusgasser, der udledes i verden, stammer fra produktion og forbrug af fødevarer, og når så vi ved, at mindst en tredjedel af dem ender i containere eller affaldsspande, så vil det sige, at mindst 10 pct. af den samlede udledning af skadelige drivhusgasser ikke har gavnet nogen eller noget - tværtimod.

Det kolossale spild af ressourcer er især alarmerende i lyset af de voksende problemer med at brødføde Jordens befolkning. I dag sulter over én milliard af verdens 6,9 milliarder mennesker, og i 2050 vil befolkningen være vokset til ni milliarder. Mere end to milliarder flere mennesker, der skal have mad hver dag. I en tid, hvor klimaforandringer skaber tørkeproblemer i større og større dele af verden og oversvømmelser med især saltvand i andre. Begge dele er en kæmpeudfordring for verdens fødevareproduktion. Det er rystende viden, at omkring en tredjedel af verdens fødevarer ender som affald i den fattige såvel som i den rige del af verden.

I fattige lande er selve fattigdommen ofte skyld i store dele af madspildet. Afgrøden bliver ædt af skadedyr, og maden bliver fordærvet blandt andet på grund af dårlige muligheder for opbevaring og manglende nedkøling under transport. I vores del af verden, hænger madspild ofte sammen med en overflod, der gør det muligt at stille krav om bestemte størrelser på æbler og salathoveder og som betyder, at det bedre kan betale sig at lade kål stå på marken end at sælge den. Vi køber ind i større mængder, end vi kan nå at spise, vi rynker på næsen ad brød fra i går, og vi forventer, at supermarkedet helt op til lukketid bugner af friske varer - som bagefter kasseres, fordi de ikke blev solgt.

Arbejdet med at komme madspild og misbrug af ressourcer til livs er både international og lokal. Overflod er en dårlig undskyldning for spild af mad, og heldigvis ser vi flere initiativer, der trækker i den rigtige retning.

Herhjemme har Hvidovre Hospital omlagt køkkendriften med det resultat, at madspildet er nedbragt med 40 tons om året, svarende til en tredjedel. Den frivillige organisation FødevareBanken indsamler overskudsvarer fra fødevareproducenter og supermarkeder, som de fordeler til organisationer for socialt udsatte. Et andet frivilligt initiativ, Det Glade MadBud, videreformidler god overskudsmad fra storkøkkener, restauranter og kantiner til hjemløse, nogle supermarkeder har droppet mængderabatter og arbejder med ny teknologi, der kan forbedre holdbarheden af ferske madvarer. Det er blot nogle af de aktuelle eksempler.

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har samlet over 8.000 medlemmer og er aktivt med til at bevidstgøre danskere om nødvendigheden af at begrænse madspild. Senest med udgivelsen af ”Stop spild af mad - en kogebog med mere” - en restekogebog med kendte danske madpersonligheder og som medunderskriver af en international erklæring til EU og FN, hvor syv europæiske organisationer opfordrer til global reduktion af madspild med mindst 50 pct. inden år 2025.

Fødevareministeriet er i færd med at finde ud af, hvordan madspild kan begrænses ved at ændre reglerne for mad, der er mærket med en mindst holdbar til-dato. ”Mindst holdbar til” betyder, at producenten indestår for fødevarens optimale kvalitet indtil denne dato, men det betyder ikke, at varen er dårlig eller sundhedsskadelig, så snart datoen er overskredet. I Danmark har vi en særregel, der forbyder salg af fødevarer efter udløb af ”mindst holdbar til”, ja de må ikke engang foræres væk til for eksempel FødevareBanken, der har trængende aftagere. Resultatet er, at mange fødevarer kasseres i detailhandlen, selv om de intet fejler. Forbrugerne fravælger varer, der nærmer sig mindst holdbar til-datoen, og i mange hjem bliver der sikkert smidt mælk, yoghurt, æg, pasta osv. ud, når datoen er overskredet - selv om varerne ofte kan holde sig meget længere.

Det er meget ærgerligt, så derfor ser Fødevareministeriet nu på, hvordan der kan ændres på reglerne for denne mærkning uden, at fødevaresikkerheden bliver sat på spil. Det kan lade sig gøre i de andre EU-lande - så det bør det også kunne i Danmark.

Men der skal meget mere til. Bedre planlægning i kæden fra jord til butik, større bevidsthed om rationel udnyttelse af ressourcerne, bedre samarbejde og større loyalitet mellem avler og aftager, bedre lagerstyring, bedre emballage, øget viden om fødevarernes holdbarhed hos forbrugeren. Og som forbrugere skal vi måske holde op med at forvente fuldt varesortiment i butikker og kantiner helt til lukketid.

Det er rigtigt, at en stor del af danskernes madspild - som danske forskere har opgjort til 142 kg om året pr. voksen dansker - finder sted hjemme i køkkenet. Men fødevareerhvervet kan hjælpe forbrugerne med at begrænse madspildet gennem bedre emballering, mulighed for at købe mindre portioner, afskaffelse af flerstyksrabatter, mere rådgivning om anvendelse og opbevaring af maden m.v.. Og myndighederne kan se på, om der er regler, der skal fjernes eller ændres for at forhindre, at gode madvarer smides ud.

Om alt dette handler en konference, som Concito og Fødevareministeriet i dag holder på Axelborg i København. På konferencen deltager repræsentanter fra alle led i fødevarekæden fra jord til butik, restaurant, forbruger og bæredygtig udnyttelse af madaffald. Vi håber, den kan være med til at sætte gang i endnu flere initiativer til begrænsning af madspildet.