fredag den 12. september 2014

Genbrug og Affald - Tænketank skal skabe handling mod madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Genbrug og Affald den 12. september 2014 -


Ikke alene Danmarks første – men verdens første tænketank mod madspild. Al faglig viden til at reducere madspild og fødevaretab – på tværs af landegrænser, nationaliteter, politiske overbevisninger og organisationer. Dette er visionen med verdens første tænketank mod madspild, som igangsættes i Danmark. Flere tunge danske og internationale aktører i fødevarebranchen har allerede tilkendegivet deres interesse i at være med i madspildstænketanken. Arbejdet er i fuld gang. 

Viden om reduktion af madspild er efterhånden enorm. Flere og flere madspildsreducerende initiativer skaber allerede solide resultater i Danmark og i udlandet. - Og dog mangler der i verden en central bro, vidensdelingsbank og et bindeled mellem alle de gode initiativer, som vil kunne drage nytte af hinanden.

Deling af viden begrænser madspild globalt
For at kunne skabe en resultatorienteret og vedvarende forandring gennem hele værdikæden, hvor der på verdensplanen går ca. 1/3 af al mad til spilde, skal der international vidensdeling til, som vil resultere i reel handling. Viden fra et dansk hospitals madspildsreduktion med 45% kan være guld værd for et hospital i Kina. Erfaringer fra en norsk hotelkædes madspildsværktøj kan have en stor betydning for en hotelkæde i Indien. Viden fra en tysk tomatproducents udnyttelse af ”skæve” tomater i nye produkter kan give nye vækstmuligheder for en tomatproducent i Brasilien. Mulighederne er enorme.

Systematiseret kamp mod madspild
Madspilds-området er stadig en jungle i dag, hvor der desværre også foregår symptomhandlinger, symbolpolitik og endda greenwashing. Mange foretager madspildsreducerende initiativer i dag uden reelt at vide, om disse skaber det overordnede effekt. Mange steder er tal og fakta om madspild mangelfulde eller forældede. Et centralt organ, der systematiserer kampen mod madspild, kvalificerer viden og indsatsen – og skaber solide handlingsplaner. En madspildstænketank skal bidrage til solid reduktion af madspild. Og tiden er knap.

Madspildsbegrænsning er en vigtig brik
Når verdens befolkning rammer 11 mia. i udgangen af dette århundrede, skal al viden om ressourceoptimering af fødevareproduktionen samt minimering af spild implementeres og tages i brug. De globale klimaforandringer giver fødevareproduktionen store udfordringer allerede i dag. Og når der i dag produceres 30% af verdens mad til skraldespanden, kan dette scenarie ikke holde til de fremtidsudfordringer, som menneskesamfund får i løbet af dette århundrede.

Med andre ord, kan reduktionen af globale fødevaretab og spild, samt optimering af det globale fødevareproduktion have en afgørende betydning for fremtidig overlevelse af vores civilisation.

Altinget.dk | Fødevarer - Verdens første tænketank mod madspild skal blive en handletank

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 12. september 2014 -


Det lykkedes. Debatten om madspild er eksploderet. Næsten hver uge er der fokus på madspild i medierne, diverse aktiviteter, debatter og events mod madspild, flere ”stop madspild” mærkater på supermarkedernes datovarer og madspild på Fødevareministerens og politikernes menu. Det er dejligt for sagen, at kampen mod madspild er for alvor blevet mainstream. Andre lande i EU er nu begyndt at kigge efter danske løsninger. En systemforandring er for alvor i gang. 

Madspild bliver politisk
Når en sag bliver folkelig, er der også fare for at sagen bliver politisk. Alle vil i dag have en bid af madspilds-kagen. Om folk bruger kampen mod madspild for idealismens og sagens skyld – eller om man bruger det til at pynte på sin politisk dagsorden, skal man efterhånden være en ekspert til at gennemskue.

Det er naturligvis positivt, at politikerne har fokus på madspild. Det har Stop Spild Af Mad kæmpet for siden 2008. Men der er også en fare for at kampen mod madspild bliver for parti-politisk. Hvis dette sker, kan man risikere at hvis der kommer regeringsskifte ved folketingsvalget i 2015, vil den nye regering  måske ikke have den samme interesse store for at have reduktion af madspild på menuen. 

Forebyggelse versus symptombehandling
Det er blevet CSR-smart at undgå madspild, og kampen mod madspild, ifølge flere forudsigelser fra diverse paneldebatter på Folkemødet i år, er blevet et konkurrenceparameter. Flere og flere detailkæder og producenter er hoppet med på vognen og gør store og små tiltag for at reducere deres madspild. Men der sker også en del symptombehandling og symbolpolitik, hvor kilden til madspildet ikke altid forebygges.

Hvor i værdikæden batter det reelt at mindske madspild? Vil man reelt mindske madspild ved konkrete tiltag – eller flytter man blot madspildet et andet sted hen? Og skyder man egentligt ikke lidt i mørke?

Og hvad med helhedsbilledet: Hvordan påvirker det grossisterne og producenter, hvis et hospital i Jylland opnår en madspildsreduktion på 50%? Det dette reelt betyde, at hospitalet køber 50% mindre ind – og grossisterne og producenter får 50% mindre omsætning?

Sociale supermarkeder er et yderst sympatisk initiativ – men er det en reel madspildsreduktion at indtroducere 250 sociale supermarkeder i Danmark, der sælger overskudsmad – eller er det blot en symptombehandling? For skal der ikke genereres madspild for netop at holde de 250 sociale supermarkeder i gang?

Tal og fakta på madspild er et kapitel for sig selv. Mange medier refererer efterhånden til modstridende undersøgelser, både nyere og ældre tal samt skøn og estimater. Een dag hører man, at detailhandlen og industrien er de største skurke. En anden dag er det forbrugere. En tredje dag er det kantinernes og restauranternes tur. Forvirringen er total.

En ny dagsorden
Det er brug for en ny dagsorden på området, når det handler om reel, konkret og resultatorienteret kamp mod madspild. Der er brug for at holde fokus på hele værdikæden og for at skabe grundige løsninger, der både optimerer produktionen, mindsker spild og genererer en ny form for bæredygtig vækst. 

Derfor igangsætter jeg nu arbejdet på Danmarks og verdens første tænketank mod maspild og inviterer danske og internationale førende aktører og eksperter på området til at deltage. Flere tunge danske og internationale aktører har allerede tilkendegivet deres opbakning.

På verdensplanen findes der efterhånden en del solid viden om at minimere madspild og fødevaretab, som vil kunne gavne forskellige aktører. Dette vidensbank skal samles et centralt sted. Viden om en islandsk hospitals madspildsreduktion kan blive guld værd for et hospital i Indien. Viden og metoder fra en dansk tomatproducenters ”skæve” tomater i nye produkter såsom ketchup, pesto og supper kan give en kinesisk tomaptroducent nye afsætningsoptioner. Muligheder er enorme.

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, i sin kraft som et frivilligt initiativ, har sat madspild massivt på danskernes dagsorden og nået helt ud til EU og FN. Hvis bevægelsen ikke havde igangsat fokusset for seks år siden, ville der nok i dag ikke havde været så mange madspilds-forebyggende initiativer i Danmark.

Men nu er vi nødt til at tænke større.

En ny æra i madspilds-forebyggelse skal påbegynde, hvor en ny og selvstændig organisation skal tage hånd om solid vidensdeling, handlingsforslag til reel reduktion af madspild og samle verdens førende eksperter på området.  

Verdens første tænketank mod madspild skal blive en handletank – hvor der skabes grobund for kvalificeret handling og konkrete resultater.

tirsdag den 2. september 2014

Politiken - Giv de bulede æbler og skæve agurker en chance

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Hjemme hylder vi de skæve størrelser, men i supermarkedet går vi som hovedregel efter de perfekte.

Har du i egen have æbler, som du selv har groet, spiser du dem med glæde – uanset pletter, buler eller en sjove former. Men ser du et mindre heldig skabt æble henne i supermarkedet, vil du som regel vælge det fra og gå efter det pæneste. Det er forskel på, hvad vi forbrugere siger hjemme i privaten og gør ude i virkeligheden.

Det er blevet nærmest politisk korrekt at gå efter de uperfekte frugter og grøntsager, efter singlebananer og efter datovarer og andre skæve størrelser i supermarkedet, så de derved undgår at havne i affaldscontaineren. Finanskrisen samt stort fokus på madspild gennem de seneste år har medvirket til, at flere forbrugere går ind i kampen for at redde maden. 

Også flere supermarkeder sælger datovarer, skæve gulerødder samt køb-per-vægt grøntsager. Og hvis vi kigger mod udlandet, har den franske supermarkedskæde Intermaché allerede stor succes med deres ”Inglorious Fruits and Vegetables” kampagne for øget salg af skæv frugt og grønt. Og herhjemme planlægger Folkekirkens Nødhjælp at åbne landets første sociale supermarked med ”uperfekte fødevarer”.

Men udgør disse tendenser vedvarende handlingsmønstre, eller er de blot flygtige trends til højkonjunkturerne atter er over os og vi ikke længere behøver at spare på madbudgettet?

Stedse flere forbrugere går stadig efter de pæneste og perfekte fødevarer, for sådan er vores forbrugerpsykologi skuret sammen: vi vil have kun det allerbedste til familien. Det er nemmere at skrælle en gulerod, som er lige. Det er pænere i skålen på bordet at have bananer, som ingen pletter har. Den krumme agurk fylder for meget i grøntsagsskuffen. Og mælken skal have den længste holdbarhed, også selvom vi drikker den op på to dage. Tja, den allerstørste konkurrent til anti-madspildsbevægelsen er vel altid skraldespanden.

Men hvem opdrager egentligt hvem? Vi forbrugere er ikke alene om at opretholde efterspørgslen efter de perfekte fødevarer. Faktisk starter det noget længere nede i værdikæden.

Ifølge Niels Jensen, direktør i Dagligvareleverandørerne, har for eks. fødevarebranchen, herunder grossister og detailhandlen, en standard omkring krav til restholdbarhed på fødevarerne. Det betyder, at detailkæder kræver, at et produkt har 2/3 restholdbarhed tilbage, når detailkæder modtager produktet. Dette betyder, at detailkæderne kan afvise gode varer, der måske stadig har 8 måneders restholdbarhed også selv om, de måske normalt vil sælge varerne inden for 4-6 uger. I denne forsyningskædekultur kan god mad, som stadig har 8 måneder til udløb, snildt betragtes som “næsten usælgeligt”.

Derfor bør restholdbarhed altid være en individuel vurdering, der naturligvis sikrer forbrugerne friske varer.

Skæve gulerødder og agurker er en kærkommen tanke, men mange producenter finder det nemmere at pakke og transportere gulerødder og agurker, som er lige. Flere frugt og grønt skal tilpasses emballagestørrelsen og er udvalgt nøje efter det.

Hele dette system er mere komplekst, end man umiddelbart tror – og der findes ikke een enkelt, gylden mirakelløsning, for der skal et samarbejde til på tværs af hele værdikæden, hvis man vil tage hånd om de uperfekte varer og de skæve størrelser.

Men een ting står klar: kan vi spise vores egne hjemmegroede bulede æbler fra haven, så kan vi altså også godt tåle de ujævne frugter nede i supermarkedet. De smager mindst lige så godt – måske endda bedre, fordi de er nødt til at gøre sig lidt mere umage end alle deres helt perfekte frugt-kollegaer.

torsdag den 31. juli 2014

Politiken - Afskaf sulten i Danmark

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Blot fordi vi andre holder ferie, holder de hjemløse ikke fri. Tværtimod er sommertid ensbetydende med sommersult – som vi dog alle kan hjælpe med at afskaffe.

Bor der i Danmark borgere, der sulter? Ifølge stifteren af Projekt Hjemløs er svaret ”ja, mange hjemløse sulter” – og sommeren er ingen undtagelse; blandt hjemløse eksisterer begrebet ”sommersult”, da mange herberger og væresteder holder lukket om sommeren, og de hjemløse derfor må klare sig uden madhjælp. Heldigvis er flere danske borgere og virksomheder begyndt at hjælpe, og dele-forbrug er ved at blive til hjælpe-forbrug, hvor folk deler deres overskud med dem, som har underskud. Og også du kan være med til at hjælpe.

Tidligere på året tog en gymnasieelev fat i mig under et arrangement. Jeg troede slet ikke, at vi havde hjemløse her i Danmark, sagde han med et chokeret udtryk i ansigtet. Han hentydede til en Politiken artikel fra december, hvor Stop Spild Af Mad og vores dygtige frivillige og samarbejdspartnere videreformidlede god gratis overskudsmad til 30 af Storkøbenhavns herberger og varmestuer til en værdi at en halv mio. kr. Der var desværre kun en dråbe i havet.

Alene i 2013 blev der opregnet 1.581 hjemløse borgere i Københavns Kommune ifølge rapporten ”Hjemløshed i Danmark 2013 – national kortlægning” af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Der er også kommet flere og flere fattige familier i Danmark, som er nødt til at finde mad i supermarkedernes affaldscontainere. I bl.a. Viborg Stifts Folkeblad fra april i år kunne man læse om en familie, som jævnligt går på jagt efter madvarer i de lokale butikkernes affaldscontainere – og som ikke kun finder mad til sig selv, men også deler ud af fangsten til andre fattige familier. 

Også på Facebook opstår der flere og flere grupper med fattige familier, som jævnligt efterspørger hjælp til mad. Det er hjerteskærende. Det er uværdigt. Det kan vi ikke være bekendt. I et velfærdssamfund med overforbrug og brug-og-smid-væk kultur kan vi simpelthen ikke være bekendt, at vores medborgere mangler mad. 

Gitte Johannsen, stifter og daglig leder af Københavns største weekendherberg Projekt Hjemløs, knokler over 50 frivillige og ulønede timer om ugen på at hjælpe samfundets svageste – vel at mærke ved siden af et lønnet job som SOSU-assistent. Hun laver alt fra indsamlinger til støttekoncerter til hjemløse og oplever sommersulten på tæt hold. Især i weekenden er de hjemløse mest sårbare og har brug for mad og husly.

Mange væresteder er lukket om sommeren, og hjemløse får ikke mad hver dag, og har ingen steder at gå hen. Mange hjemløse er om sommeren bekymrede over, hvor de skal få mad om hverdagen, beretter Gitte Johasen.

Til julen og højtiderne er der altid stor hjælp fra mange sider af samfundet – men på andre tidspunkter af året glemmer folk, at hjemløse også har brug for hjælp og mad, fordi de skam er sultne hele året rundt.

Gitte Johansen oplever også en stigning i antallet af hjemløse på 15-20% i forhold til for to år siden. Hun påpeger også, at der er kommet flere yngre hjemløse på blot 18-25 år.

Stedse flere er heldigvis begyndt at hjælpe de hjemløse: på Folkemødet i år var der et stort fokus på emnet og på årets Roskilde Festival har vores organisations 70 frivillige indsamlet og videreformildet tonsvis af god gratis overskudsmad til Sjællands 85 væresteder og herberger. Men igen, det er altså blot en dråbe i havet. Det skal gøres på daglig basis, sættes i system og udføres på en værdig måde.

Hjælpen er så småt på vej. Gitte Johansen oplever, at flere og flere virksomheder såvel som private donerer alt fra mad over tøj til køkkengrej. Faktisk er Projekt Hjemløs begyndt at få 15-20 henvendelser om måneden fra virksomheder, private og frivillige, der gerne vil donere og hjælpe.

Og her kan også du hjælpe. 

Der er ingen grund til at smide sine gode og brugbare ting ud, hvis de kan bruges i et herberg eller værested og glæde samfundets svageste. Har du meget mere frugt i haven, end din familie selv kan spise, kan du lægge din vej forbi dit lokale herberg eller værested og glæde deres brugere med en kasse æbler. Overskudstøj, køkkengrej og andre sager fra husholdningen er guld værd for væresteder og herberger. Det samme gælder soveposer og liggeunderlag.

Summa summarum: alle kan gå i gang med at hjælpe. Man behøver skam ikke at være en NGO eller en social myndighed for at gøre en forskel – man kan bare gå i gang som privatperson.

Men jeg vil hermed også sende et opråb til vores folkevalgte politikere om at sætte et større fokus på de hjemløse og de svageste i samfundet. Politikerne skal forebygge – vi andre kan blot symptombehandle.

tirsdag den 27. maj 2014

Politiken - 'Mindst holdbar til' holder ikke

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Salt udvundet af havvand er grundlæggende et millioner år gammelt produkt. Alligevel står der en udløbsdato på pakken, du har stående på hylden i køkkenskabet. Udløbsdato om måske bare to måneder. Linser, ris, kaffe, pasta og en masse andre langtidsholdbare produkter er også udstyret med datomærkningen ’mindst holdbar til’.

Der var turbo på debatten om madspild i maj: Hjemkommet fra Düsseldorf, hvor jeg talte på FN’s verdenskongres om madspild, blev jeg mødt med madspild på mange af de danske mediers dagsordener.

Først dommedagsprægede nyheder i den nye rapport fra FN’s Klimapanel IPCC, som beskrev fremtidens udfordringer for verdens fødevareproduktion i lyset af stigede klimaforandringer og eskalerende befolkningstilvækst.

Så den gode nyhed om, at vi danskerne på de seneste fem år er blevet bedre til ikke at fodre vores skraldespande. Og så til sidst – den nye politiske prøveballon fra EU’s politikerne om at fjerne ’mindst holdbar til’ datomærkninger fra visse typer fødevarer.

Mjah, hvis man fjerner datomærkninger fra madvarer, risikerer man så ikke, at folk vil smide mere mad ud, hvis de selv skal til at finde ud af, om maden er spiselig?

Og det er da godt, at EU’s politikerne vil mindske madspild af de langtidsholdbare produkter – men EU’s egne tal peger på, at det meste af madspildet ikke sker ved for gamle pakker ris eller kaffe – men tværtimod ved frugt, grønt, mejeripridukter og brød. Jo, ris og pasta ryger skam også ud, men først i tilberedt tilstand, fordi folk konsekvent tilbereder for meget mad.

En politisk debat om madspild sætter bestemt fokus på problemet, men løsningen skal tænkes grundigere igennem, og indsatsen skal koncentreres, hvor den batter noget. Og måske skal man kaste et blik i en ganske anden retning:

EU’s egne tal peger på, at 20 % af fødevarerne smides væk på grund af forvirring om datomærkninger. Lad os kigge på dem først.

’Sidste anvendelselsdato’ bliver brugt på korttidsholdbare fødevarer så som fersk kød og fersk fisk og lignende. Man skal helst ikke spise mad efter udløbet af ’sidste anvendelsesdato’.

Hvorimod ’mindst holdbar til’ datoen sættes på de langtidsholdbare fødevarer som pasta, ris, chokolade, knækbrød, müsli, mm. Selv Fødevarestyrelsen skriver på sin hjemmeside, at man sagtens kan spise mad, som har overskredet ’mindst holdbar til’, det er kun smagen, der vil ændre sig en anelse. ’Mindst holdbar til’ betyder med andre ord ikke ’giftigt efter’.

Dertil kommer forvirringen over datomærkningerne. Altingets fødevareanalyse viser, at 3 ud af 4 danskere ikke finder ’mindst holdbar til’ mærkningen særligt forståeligt, og vil gerne have, at formuleringen i stedet var ’bedst før’. Som i øvrigt allerede bruges på fødevarer i bl.a. Sverige og England.

Måske kunne det første skridt være at ændre ’mindst holdbar til’ til ’bedst før’, så begrebet blev mere forståeligt og logisk. Her kunne man allerede spare en masse danske husholdningers madspild og forvirring. Specielt hvis vi også går ud med noget mere målrettet information om at bruge sin sunde fornuft, inden man smider en pakke to dage for gamle cornflakes ud.

Dette handler ikke om at spise fordærvet mad, men derimod om at bruge sin sunde fornuft, smage og lugte på fødevarerne. Noget som vores bedste- og oldemødres generation gjorde som den største selvfølge, og noget som nutidens generationer har glemt – hvor den datoforskrækkede teenager smider en hel liter yoghurt ud for en sikkerheds skyld, også selvom yoghurten stadig har to dage til udløb.

Desværre virker det som om, at netop bedstemorfornuften har nået sin udløbsdato i dagens samfund, så måske er det først og fremmest den datomærkning, vi skal fjerne.