mandag den 20. april 2015

Jyllands-Posten debatindlæg med Karen Hækkerup - Lad os gøre op med gastronomisk racehygiejne

af Karen Hækkerup, Adm. Direktør i Landbrug & Fødevarer og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


I Middelalderen var et af weekendens højdepunkter ud over de offentlige kagstrygninger og henrettelser, når bizarre vanskabninger lod sig kanøfle på markedspladsen til stor moro for de fremmødte. De tider er heldigvis forbi, og i dag kan vi sidde derhjemme i sofaen i ro og mag og se ”X Factor”. Ingen personer kommer fysisk til skade her, og ingen bliver tvunget ind i mediernes barokke iscenesættelser, fordi de ikke har penge til det næste måltid.

Alligevel findes der et underliggende fælles mål for, hvad der er smukt. Og hvad der er det modsatte. Ingen personer med kropslige deformiteter løber af med sejren i disse underholdningsprogrammer, hvis de overhovedet stiller op til auditions.

Vi er blevet forvænte med at ophøje det perfekte til ideal. Modeller skal se ud på en bestemt måde og opfylde et særligt og på mange måder unaturligt fysisk skønhedsideal, som de færreste selv under kontrollerede fasteforløb og fokuseret askese vil kunne leve op til.

700.000 tons madspild 
Selv om det er knap så alvorligt, foregår der en lignende stræben efter skønhed, når det kommer til den mad, vi spiser. Ser vi overordnet på tendensen med at ophøje skønhed og perfektion til standard, er det præcis, hvad vi er i gang med, når tonsvis af udmærkede grøntsager og frugt kasseres, fordi de ikke lever op til vores opfattelse af, hvordan en gulerod eller et æble bør se ud.

Som forbrugere fravælger vi de skæve og deforme grøntsager og frugter. Der foregår en form for gastronomisk racehygiejne, som ikke er bæredygtig, og som i et overforbrugssamfund som vores bør blive sat til debat.

I Danmark har vi grund til at kippe med flaget, når det kommer til at sætte madspild på dagsordenen og skabe resultater. For vi har virkelig flyttet noget. Ser man på hele landet, er danskernes madspild de seneste par år faldet med over 25 pct. fra 16 mia. kr. om året til 11,6 mia. kr. Vi smider altså for 4,4 mia. kr. mindre mad ud, end vi gjorde for et par år siden.

Dog skal vi huske, at vi stadig smider 700.000 tons ud. Det er efterhånden gået op for de fleste husholdninger, at reduceret madspild er en god privatøkonomisk forretning. Men opmærksomheden på den madspild, som husholdningerne ikke har den store indflydelse på, glimrer desværre ved sit fravær.

Absurd skønhedsideal 
Det er ikke, fordi landmanden spilder kornet eller gartneren taber grøntsagerne, når han høster. Men der er ikke ”kommerciel” efterspørgsel på de deforme grøntsager og frugter, som moder natur også har valgt skal komme til verden. Derfor bliver de som regel kasseret eller omdannet til energi eller dyrefoder.

Flere danske supermarkeder har i bedste mening forsøgt at sælge afstumpede gulerødder, men der er næsten ingen kunder til dem. I Frankrig har kæden Intermarché og andre kæder forsøgt at sælge ukurant frugt og grønt i butikkerne – men det virker mere som en gimmick – for folk gider egentligt ikke at købe dem, da de er besværlige at skrælle, lyder tilbagemeldingerne.

Men mange måltider tilberedes, hvor de spisende for så vidt ikke behøver at vide, at grøntsagerne havde en aparte form, inden de blev skåret ud eller stuvet. Det gør de fx i foodservice-industrien, altså kantiner, restauranter og hospitaler, som bespiser mange tusinder hver dag.

Der er dermed en oplagt afsætning for de grøntsager og frugter, som ikke lever op til vores absurde skønhedsidealer.

Vi ved positivt, at foodservice gerne vil have skæverterne. Men som det er nu, findes der ikke en platform eller en børs til at distribuere naturens fejlskud.

Et slag for de skæve eksistenser 
Ifølge Miljøstyrelsens nyeste tal udgør madspild fra den danske primærproduktion ca. 100.000 ton om året. Om hele mængden kan klassificeres som evolutionistiske smuttere, har vi ikke dokumentation for at påstå, men vi ved, at et gennemreguleret og trængt dansk landbrug og gartneri ikke er karakteriseret ved ressourcemæssig ødselhed.

Vores forslag er derfor, at der allokeres både private og offentlige ressourcer til at etablere en sådan platform.

Det vil kunne skabe ny vækst og forhåbentlig nye job, men vigtigst er det, at vi med en koordineret indsats her bidrager til at øge bæredygtigheden og slår et slag for de skæve eksistenser og får et mere afslappet forhold til vores opfattelse af skønhed. Også når det kommer til maden.

tirsdag den 31. marts 2015

Genbrug og Affald - Påskens indre hamster skal drives ud af hjemmet

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Genbrug og Affald den 31. marts 2015 -


700.000 tons. Så meget mad meget smider vi i Danmark ud om året, ifølge de nyeste tal fra Miljøstyrelsen.

I påskeugen alene udgør madspild 279 mio. kr. Vel og mærke god spiselig mad, som ingenting fejler. Påsken, som er en af de store madspildshøjtider, gør noget ved os, som vi ellers ikke oplever resten af året: vores indre hamster vækkes til live. Der skal der hamstres igennem i den helt store stil, som om der var undtagelsestilstand her i landet. Ikke overraksende følger denne psykologi også statistikkerne, for tal fra Landbrug & Fødevarer peger på at danskerne køber ind for 24% mere i påskeugen sammenlignet med en gennemsnitlig uge i løbet af året - og for hver gang danskerne bruger vi 1.000 kr. på påskemad, ender mad for 140 kr. i skraldespanden. Vi er efterhånden blevet ret opmærksomme på madspildsproblematikken. Men gør vi reelt noget ved det indenfor hjemmets egne fire vægge?

Hygge er ikke lig med overflod
Til Påsken, såvel som i Julen, skal der vises overflod og gæstefrihed. Alle traditionelle retter skal frem på bordet og ve dén vært, som servere for lidt mad. For vi danskere har en generel opfattelse, at mad er lig med hygge - og meget mad er lig med meget hygge. Med er mere altid lig med bedre? Og hvad nu hvis vi kan få mere ud af mindre? For hverken vores taljer eller skraldespande har godt af at blive overfodret, især i en tid hvor de fleste af os kæmper stadig mod de ekstra kilo på sidebenene som vi fik siden Julen. Egentligt skal vi ikke hygge os mindre - vi skal blot spilde mindre.

Forbered dig til mindre spild i påsken
Få gjort plads til Påskens rester i køleskabet, køkkenskabet og fryseren allerede inden Påsken. Og så hav en plan for, hvad resterne løbende kan indgå i. Køb realistisk ind. Hvis i er otte mennesker til påskefrokosten, er der ingen grund til at købe ind til 20. Husk den liberaliserede lukkelov - mindre butikker holder faktisk åbne i helligdagene, hvorfor er der ingen grund til at overhamstre maden og stresse sig selv yderligere. Kvalitet fremfor kvantitet. Køber du råvarer af bedre, dyrere kvalitet, har du heller ikke tilbøjelighed til at smide dem ud. De penge, som er sparet på madspild, kan ligeså godt bruges på mad af lidt bedre kvalitet. Stil maden gradvist frem på påskefrokostbordet, i takt med at maden bliver spist. Og sørg også for at få maden hurtigt ind i køleskabet igen: hverken æg, rejer eller sild har det godt af at stå og svede på bordet i flere timer. Lidt mindre størrelse fade og tallerkener er en god hjælper på mindre madspild (og mindre overspisning) uden den løftede pegefinger. Gem - og brug - dine rester. For det er ikke nok kun et gemme dem bagerst i køleskabet, så de går i glemmebogen. Brug resterne aktivt, hav dem på en synlig plads i køleskabet og inddrag resterne i nye retter. Husk, at restemad er gratis mad. Og så husk samværet. Maden, iPhone, Facebook, Instagram, kommer i virkeligheden i anden række. For i virkeligheden handler det i den grad om at være sammen med dem man elsker og holder af, at nyde tiden sammen og være der for hinanden.

Velbekomme og rigtig god Påske!

lørdag den 14. marts 2015

Politiken - Flere fattige danskere lever af skrald

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Vi kan ikke være passive vidner til, at børnefamilier, pensionister og enlige desperat mangler mad.

Et alarmerende og trist fænomen breder sig herhjemme. Det er grænseoverskridende på den kedelige måde, og det vidner om desperate forhold i dele af vort samfund. Jeg taler om madfattigdom, eller fattigdom så alvorlig, at vores medborgere ganske enkelt ikke har mad nok i deres hverdag.

Den findes ikke kun i u-landene. Nej, det stadig ret skjulte fænomen findes skam i dag i Danmark blandt vores landsmænd: både hos fattige familier, enlige og pensionister. Flere og flere hjælpegrupper opstår på de sociale medier, hvor vort lands medborgere frivilligt hjælper fattige danskere med at skaffe mad på bordet.

Winnie Gade er 39 år og bor i Dronninglund. Hun er uddannet pædagog og har i 16 år lavet forskelligt frivilligt socialt arbejde. I dag er Winnie en af de mange, som frivilligt hjælper en del danske, fattige familier med at få mad på bordet.

Winnie fortæller hjerteskærende historier om fattige danskere, som hun er i daglig kontakt med:

Winnie hjalp en så fattig familie med mad og drikke, at en cola var den største luksus for barnet, for cola’en var ikke noget, de havde råd til og derfor noget barnet aldrig fik. Barnet fik colaen til at række en hel uge og drak kun en smule ad gangen, så den kunne række så længe som muligt.

En anden familie, som Winnie hjalp, var en enlig mor med et barn, der kun havde 175 kr. tilbage til resten af måneden, når regningerne var betalt i starten af måneden. For moderen var det en daglig stressfaktor, hvor den næste måltid mad skulle komme fra. Da Winnie besøgte den lille familie, var der næsten altid mørkt i lejligheden, da der ikke var råd til at købe nye elpærer. Madhjælp fra Winnie betød, at den lille familie nu fik varieret kost. Med tiden blev moderen raskmeldt, og i dag er hun i gang med en uddannelse og yder selv frivillig hjælp til andre fattige familier.

Og dette er kun toppen af isbjerget, beretter Winnie. Den skjulte madfattigdom er ikke kortlagt men stortrives i Danmark. Hos familier, hos pensionister og hos enlige. Folk som ikke bare kan ’tage sig sammen’ til få et arbejde.

En del af dem kan man komme i kontakt med og hjælpe i de mange hjælpegrupper på Facebook, men der er også en stor ukendt del af fattige borgere derude i vores land, som ikke er på Facebook, og for hvem er det en daglig og desperat kamp at få mad bordet. Fattige danskere, som sidder og gemmer sig, i frygt for at blive stemplet og ydmyget. Der er også folk i arbejde, som er fattige. Folk så fattige, at de ikke engang har råd til at købe tøj i genbrugsbutikkerne.

Winnie fortæller, at mange af disse danskere ikke har overskud til at komme ud af deres situation. Til hverdag kæmper de for overlevelse og for at skaffe mad på bordet, hvilket gør, at de er kørt fast i fattigdommen.

Grunden til at det kan lade sig gøre for Winnie og mange andre at hjælpe så mange fattige medborgere med mad, er fordi dén mad, som Winnie yder hjælp med, er mad som Winnie finder i butikkernes affaldscontainere.

Forargelsen over det store madspild, som finder sted i Danmark, fik for halvandet år siden Winnie til at prøve at finde spiselig mad i butikkens affaldscontainer. Først var hun skeptisk og havde fordomme over de mange skraldere, men senere hen blev hun selv bidt af det, og i dag, som mange andre skraldere, skralder hun både mad til sig selv og til en række udsatte familier. Hun siger, at det er uretfærdigt, at der bliver smidt så meget spiselig mad ud i Danmark, mens folk sulter.

Winnie og de andre må hjælpe disse familier i skjul, da hun fortæller, at det faktisk er ulovligt systematisk at levere skraldet mad til andre end sig selv. Hun er ret trist over situationen: Tænk, at det er ulovligt at hjælpe andre!

Så længe affaldscontainere ikke er aflåst eller står bag et hegn, er det ikke ulovligt at skralde. Dog et det bestemt ikke nemt at yde denne slags madhjælp. Det er faktisk uværdigt og ydmygende. Winnie skralder midt på natten, bilen lugter ofte af skrald, benzin skal hun selv betale, og derudover skal hun bruge tid på at vaske og rengøre de skraldede madvarer.

Winnie finder al slags mad: fra friske grønsager og frugt til en hel palle juice, hvor kun den ene karton var i stykker, og de resterende juicekartoner var gode og havde et helt år til udløb og kun var smurt ind i juice udenpå. Der er mindre kød at skralde, beretter Winnie, nok pga. det store mediefokus på madspild (takket være bl.a. Stop Spild Af Mad), som har medført, at butikkerne er blevet bedre til at mindske spildet.

At hjælpe de udsatte familier og andre fattige danskere med mad bør gøres nemmere. Derfor er Winnie medlem af en landsdækkende forening, der lige nu arbejder målrettet på at få opbygget madsteder, hvor fattige danskere gratis og på en værdig måde kan hente god overskudsmad fra butikkerne uden at være nødt til at finde maden i butikkernes affaldscontainere. Indtil videre har et supermarked meldt sig på banen, og flere er positive overfor tanken. Andre steder i Danmark, er der flere butikker, der bidrager.

På den lange bane er det naturligvis også problematisk at skulle hjælpe de fattige danskere, som i forvejen er udsatte, med skraldede madvarer, hvor man ikke kan være sikker på fødevaresikkerheden. Det andet er, hvordan du forklarer dit barn, at aftensmaden er lavet af madvarer fundet i butikkens affaldscontainer? Hvad vil klassekammeraterne, hvis familier lever af normal mad, sige til det?

Winnies mål er at gøre sig selv arbejdsløs, så der ikke længere skal kunne findes fattige danskere i vores land, som så desperat mangler mad på bordet.

For her skal man tænke i forebyggelse: både forebyggelse af fattigdom, madfattigdom og madspildet. Skal vi virkelig i vores velfærdssamfund finde os i at vi har familier, der så desperat mangler mad, at de er nødt til at leve af affald? Skal vi virkelig være passive vidner til det?

At tage hånd om dette er bestemt også en opgave for vores folkevalgte politikere, ikke mindst i lyset af det kommende folketingsvalg.

Men mens vi venter på politikerne, kan vi alle selv gøre en forskel. Og her handler det ikke om at hoppe i sin nærmeste affaldscontainer, men hellere hjælpe sin nærmeste hjælpeorganisation eller en hjælpe-facebookgruppe med sit overskud, så hjælpen når frem til dem, som hårdt har brug for den. Her kan dele-forbrug i dén grad få en ny betydning og komme andre mennesker til gavn.

fredag den 20. februar 2015

Miljøministeriets Virksomhederudenaffald.dk - Forebyg madspild: har du råd til at lade være?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt på Miljøministeriets Virksomhederudenaffald.dk den 10. februar 2015 -
http://www.virksomhederudenaffald.dk/blogs/forebyg-madspild-har-du-raad-til-lade-vaere


I dag har hver 2. dansker mindsket sit madspild i forhold til fem år siden. Mange gode og forebyggende initiativer er sat i gang i hele værdikæden og Danmarks største frivillige organisation mod madspild, Stop Spild Af Mad, har rundet 32.000 støttere. Det går den rigtige vej.

Når vi taler om et Danmark uden affald, skal vi også kigge på at forebygge madspildet. For ser man på EU’s affaldsforebyggelsehierarki, er forebyggelse noget, som vejer allertungest.

I dag sker der en del madspilds forebyggende initiativer, men der sker også en del symptombehandling. Det sidste begynder at fylde mere og mere i danskernes hverdag. Mange historier om de utallige skraldere eller donationer af overskudsmad til hjemløse gæster ofte i avisernes spalter. Begge er noget, der både fremkalder stærke følelser og sympati.

Men om man enten skralder, donerer overskudsfødevarer til lokale herberger eller omsætter sit madspild til biogas, selvom at alt dette er godt og prisværdigt, er dette blot symptombehandling.

I virkeligheden ville det gavne både samfundet og den grønne vækst, hvis den mad, som produceres, først og fremmest bliver solgt, spist og udnyttet til fulde.

Hermed siger jeg ikke, at man ikke skal hjælpe de socialt udsatte med gode overskudsfødevarer, eller forbyde skraldere – for der vil altid komme en vis form for madspild, som man alligevel ikke kan forebygge. Vores kommende landsdækkende initiativ "Overskudsmad" kommer netop til at hjælpe de lokale maddonorer til at videreformilde god og frisk overskudsmad til lokale hjælpeorganisationer og væresteder. Men selv overskudsmad er også symptombehandling.

Forebyggelse – noget, som ikke nødvendigvis fylder alle avisspalter – er i realiteten den bedste kilde til at udrydde madspildet, for at skabe et Danmark uden affald.

Her taler jeg ikke om at producere mindre, men om at producere klogere. Om at sælge klogere og spise klogere.

Hvad nu hvis I som hospital kan spare over 800.000 kr. årligt ved at mindske madspild, før maden bliver til spild?

Hvad nu hvis I som gartneri kan sælge jeres skæve og usælgelige grøntsager til foodservice og hospitaler og hermed få en større indtjening – over 2 mio. kr. årligt?

Hvad nu hvis I som detailkæde kan begynde at sælge deres gode datovarer, i stedet for at fylde dem i affaldscontaineren, og få en meget bedre bundlinje?

Hvad nu hvis I som familie mindskede jeres madspild og fik 7.200 kr. mere i jeres pengepung?

Har I så råd til at lade være?

For i virkeligheden drejer det sig ikke kun om at forebygge affald. Det drejer sig i sidste ende om noget så jordnært som at få større indtjening og at spare penge – i hele værdikæden fra jord til jord.

Denne dagsorden drejer sig om ganske sund fornuft – og kan findes både hos den røde og den blå politiske blok. Man behøver skam ikke at være Spelt-hipster eller en hattedame for at gå i gang med at forebygge affald. 

onsdag den 11. februar 2015

Vores Omstilling kronik med Miljøministeren m.fl. - Vi ønsker et Danmark uden affald

af Kirsten Brosbøl, Miljøminister (S), Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, Frank Erichsen (”Bonderøven”), Jonas Engberg (IKEA), Signe Wenneberg  (Wenneberg & Co.) og Vigga Svensson (Vigga.us).


Danmark er blandt et af de lande i verden, der bruger flest ressourcer og skaber mest affald pr. indbygger. Hvis vi et øjeblik forestiller os, at affald er lig med penge, så er vi altså et af de lande, hvor vi smider flest penge direkte i skraldespanden. Den lader vi lige stå lidt.

Desværre er sammenligningen mellem affald og penge ikke noget, vi bare kan forestille os – det er faktisk virkelighed. Vi danskere smider mad, som sagtens kunne være spist, i skraldespanden. Vi smider vores tøj ud, selvom det vil kunne holde lang tid endnu, og vi kasserer elektronik, der virker ganske udmærket.

19. august var klodens ressourcer brugt op
Vi har et fælles ansvar for at passe på jordens ressourcer. I øjeblikket driver vi rovdrift på klodens ressourcer, og det i en hastighed som er uholdbar. Sidste år brugte vi globalt set alle de ressourcer, jorden naturligt kan genskabe på et år og mere til. Faktisk havde vi allerede brugt dem den 19. august. I hvert fald hvis man lytter til tænketanken Global Footprint Network. Det betyder, at hele efteråret var et stort overforbrug, hvor vi skubbede regningen foran os lige ind af døren til børneværelset og de kommende generationer. Der er behov for at tænke os om og finde nye måder at udnytte ressourcerne på.

Derfor lanceres nu fra politisk hold Strategi for affaldsforebyggelse. Den skal gøre det meget nemmere for virksomheder og forbrugere at bruge færre ressourcer – og skabe mindre affald. Visionen er at reducere spild og undgå, at værdifulde ressourcer bliver til affald.

Strategi for affaldsforebyggelse bygger på fem konkrete indsatsområder: Madspild, Bygge og anlæg, Tøj og tekstiler, Elektronik, og Emballage.

Som ambassadører for Strategi for affaldsforebyggelse er vi enige om visionen, nemlig et Danmark uden affald.

Vi skal kæmpe på ressourcer, ikke lønninger
Halvdelen af de danske industrivirksomheders omkostninger går til råvarer og forarbejdede materialer. Ifølge en analyse fra Copenhagen Economics har virksomhederne et bruttopotentiale for at forbedre ressourceeffektiviteten med 4,5 procent, hvis de bruger de eksisterende teknologier optimalt. Det svarer til mellem 9 og 19 kroner pr. arbejdet time. Det vil både gavne miljøet og virksomhedernes konkurrenceevne.

Det betyder fastholdelse af arbejdspladser.

Mange virksomheder arbejder allerede med deres egen ressourceeffektivitet i produktionen. Det giver billigere produkter, og det kan fastholde flere produktionsarbejdspladser i Danmark. Andre gør meget ud af at designe kvalitetsprodukter, der kan holde længere, og hvor forskellige dele kan genbruges og repareres. Det er godt for konkurrenceevnen, når vi bruger færre ressourcer, og når de produkter vi bruger, kan bruges igen senere.

Over 700 mio. kr. bliver fordelt i 2015 gennem statslige fonde, puljer og programmer til bl.a. at støtte omstillingen til en mere ressourceeffektiv produktion. Den udvikling får nu et ekstra skub, med nedsættelse af en task force, som undersøger, om der er regler, der skal gøres enklere, så virksomhederne bedre kan udnytte deres ressourcer bedre, ligesom brancherne og regeringen etablerer fire partnerskaber med fokus på henholdsvis bæredygtigt byggeri, tøj med længere levetid, madspil og plastemballage.

Dermed kan Strategi for affaldsforebyggelse styrke et Danmark, der konkurrerer på løsninger, ikke på lønninger – på ressourceeffektivitet, ikke på arbejdsvilkår.

Det kan betale sig at forbygge affald
Der er et stort uudnyttet potentiale for, at virksomheder kan blive bedre til at udnytte deres råvarer og ressourcer. En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at 38 procent af de virksomheder, der har iværksat initiativer til at nedbringe mængden af affald, også har oplevet, at de sparer udgifter til råvarer.

En virksomhed som IKEA bruger fx bæredygtighed som rettesnor i produktinnovation og -design, i samarbejdet med leverandører, i driften af varehuse og som pejlemærke for investeringer. For IKEA er bæredygtighed nemlig svaret på ressourceknaphed og stigende råvarepriser. Fx er affaldssortering ligefrem blevet en god forretning. De fem danske varehuse sorterer 90 procent af deres affald så omhyggeligt, at affaldet er blevet en ressource, IKEA tjener penge på.

Undersøgelsen fra Miljøstyrelsen viser også, at 41 procent af virksomhederne ikke ved, hvor meget de spilder. Og ca. en fjerdedel af virksomhederne har ikke iværksat tiltag, som skal forebygge affald.

Derfor har man fra politisk hold med input fra branchen udarbejdet en række konkrete redskaber til, hvordan virksomheder kan få overblik over, hvor i produktionen man spilder ressourcer, og hvordan man kan komme i gang med at forebygge affald.

Virksomhederne og borgerne har et fælles ansvar
Når vi taler om at forebygge affald, spiller både virksomheder og forbrugere en stor rolle. Vi har et fælles ansvar.

For virksomhederne handler det blandet andet om at designe produkterne og produktionsprocessen bedre. Kan produkterne produceres med materialer, som ikke indeholder problematiske stoffer? Kan de produceres, så der bruges færre ressourcer? Eller kan spildprodukter sælges videre til andre virksomheder, som kan udnytte dem i deres produktion?

Som forbruger kan man også gøre en forskel - og der er mange penge at spare for den enkelte! Ved at købe kvalitet der holder længere. Ved at dele boremaskinen med hinanden. Ved at sælge tøj, møbler og andet til genbrug – og ved at købe genbrug selv. Derfor handler forebyggelse af affald selvfølgelig om konkrete handlinger. Men det handler også i høj grad om holdninger!

Derfor skal vi gøre det nemmere, at træffe det grønne valg, men vi skal også i højere grad blive bevidste om, hvordan vores valg ved køledisken eller i tøjbutikken påvirker miljøet. Folk vil gerne gøre en forskel, men der skal uddannelse og oplysning til at give folk større bevidsthed om, hvilken forskel de selv kan gøre i hverdagen og hvilke kredsløb vi indgår i. Det starter allerede i folkeskolen, men det er et fælles ansvar.

Opgør med ”brug-og-smid-ud-kulturen”
Det forbrug vi har i dag, resulterer i et samlet materialeforbrug på mere end 20 tons og omkring 670 kg. husholdningsaffald om året pr. indbygger.. Dermed er Danmark blandt de lande i verden, der bruger flest ressourcer og skaber mest affald pr. indbygger.

Hvert år smider hver dansk familie i gennemsnit mad i skraldespanden for over 3.000 kr. Det svarer til mere end en måneds madindkøb. Hver dansker bruger hvad der svarer til ca. 16 kg. tekstiler om året, og at producere alene et par jeans kræver ca. 3.600 liter vand og 3 kg kemikalier. Det kræver 26 kg. ressourcer at producere en mobiltelefon på omkring 100 gram, og det kræver 442 kg. ressourcer at fremstille en bærbar computer. I 2012 var det samlede emballageforbrug i Danmark ca. 895.000 tons. Det svarer til ca. 160 kg pr. dansker.

Tallene taler næsten for sig selv, og det påvirker både vores pengepung og miljøet.

Men vi er slet ikke i tvivl om, at danskerne er klar til, at der skal ske noget andet end overforbrug og mere-mere-mere mentalitet. Vi er klar til at nyde højere kvalitet i længere tid og dele ting med hinanden og købe genbrug. Det er en trend, vi tydeligt kan se i de populære delebils-ordninger, den voksende udveksling af brugt tøj på nettet og den folkelige opbakning til forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

Dette skifte skal Strategi for affaldsforebyggelse understøtte ved at gøre det nemmere at handle grønt og vælge produkter og tjenesteydelser, der er produceret med færre ressourcer, har færre problematiske stoffer og producerer mindre affald. Det skal blandt andet ske ved at udbrede de kendte miljømærker, ved at sætte fokus på deleordninger, hvor fx en grundejerforening deler værktøj og haveredskaber, og gennem støtte til grønne ildsjæle. Den offentlige sektor kan desuden gå forrest og understøtte den grønne omstilling med sine indkøb.

Dit bidrag gør en forskel
Udviklingen til et mere ressourceeffektivt samfund kræver involvering og et tæt samarbejde mellem alt fra forbrugere og virksomheder til græsrødder og myndigheder. Det er et fælles ansvar at efterlade et sundt og bæredygtigt miljø til kommende generationer. Og det er til syvende og sidst det, det handler om: Hvis vi forebygger affald, mindsker vi presset på klodens ressourcer og kan skabe et mere bæredygtigt samfund for vores børn, samtidig med at vi styrker virksomhedernes konkurrenceevne. Vi håber, du har lyst til at bidrage.

onsdag den 3. december 2014

Politiken - Vi frådser i december - som var det en naturlov

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Det er nærmest en medarbejderpligt at frådse amok til firmajulefrokosten. Julen er over os, og med den er de mange firmajulefrokoster og andre former for julebespisninger for længst i fuld sving landet over. Og det er dejligt, fordi vi dermed skal hygge os med vores venner og kollegaer. Og især er firmajulefrokosten anledning til at giver den ekstra gas med både maden og de flydende varer, for det er jo chefen, der betaler.

Vi har arbejdet hårdt hele året igennem, og nu skal vi belønnes, og nu skal vi rigtig frådse. Sådan lyder julemånedens mantra, som vores mentalitet i december har udviklet og forankret som var det en naturlov. Landbrug & Fødevarer vurderer, at mad til en samlet værdi af 1,1 mia. kr. ender i danske skraldespande i løbet af december. Og spændende kunne det i den forbindelse være også at få tal på, hvor meget mad, der smides ud efter alle vores firmajulefrokoster og lignende arangementer. For vi kender jo allesammen til fænomenet: man går nærmest amok ved julebuffeten. Lige dér til firmajulefrokosten starter Julens frådsekultur og holder grebet i os til ind i januar, hvor vi ofte skal til at tænke i slankekur og lidt sparsommelighed. 

Derfor kan det være en god idé allerede nu at gå i gang med planlægningen, og hvis din arbejdsplads p.t. er ved at planlægge en julefrokost, så husk at give jeres mad-ansvarlige denne guide. Jo tidligere i planlægningen, desto bedre. Sammen med institutet AgroTech har jeg udarbejdet et par gode og nemme råd til, hvordan en firmajulefrokost bliver ’mad-ansvarlig’, og samtidig mindst lige så sjov og hyggelig.

Først og fremmest, skal man nemlig huske på, at vi ikke skal hygge os mindre, vi skal bare spilde mindre. Og så gør det heller ikke noget, hvis vi ikke tager seks kilo på i Julen. For mere er ikke ensbetydende med bedre.

Fælde nr. 1 til enhver firmajulefrokost er buffeten. Der er overdådige mængder julemad, vi går amok, og ikke kun folks maver men også skraldespanden bliver overspist. Og 3, 4 og 5 timer efter at vi grundigt har arbejdet os igennem julebuffeten, må resterne af maden ikke genbruges. Her skal man tænke på hvad man kan gøre, inden dette sker.

Vær ikke bange for at prøve noget nyt. I stedet for buffeten kan man overveje at lave en ’mad-ø’, hvor køkkenpersonalet øser op på gæsternes tallerkener. Derved slipper firmajulefrokostens gæster for at øse mere op på tallerkenen, end de kan spise og blive overmætte. Og samtidigt kan køkkenpersonalet have større kontakt med gæsterne og fortælle dem om alle de gode retter på tallerkenanretningen, for det er en glæde for enhver kok at fortælle gæsterne om maden.

De store fade kan udskiftes med mindre fade, og de store tallerkener kan udskiftes med en mindre størrelse.

Skiltning er også vigtigt. Fortæl dine kollegaer, at I aktivt arbejder på at mindske madspild ved små skilte på bordene, som for eks. siger ’du er velkommen til at fylde på flere gange’. Lige netop denne besked vil gøre det mere udbredt, at gæsterne ikke overfylder deres tallerkener på een gang (og kun spiser halvdelen), men tager mindre og flere gange.

Overvej at din arbejdsplads kan indføre et ’frameld’ gebyr til julefrokosten, så man betaler, hvis man melder fra i sidste øjeblik.

Få dine kolleaer til at støtte positivt op om projektet, for jo større opmærksomhed der er på at forebygge madspild til julefrokosten, desto større bliver de individuelle handlinger.

Brug erfaringer fra i år til næste års firmajulefrokost: Hvad lykkedes? Hvad lykkedes ikke? Hvad kunne gøres bedre? 

Og når det handler om julefrokosten i vores private hjem, kan der også være mange penge at spare. I vores seneste undersøgelse fra Coop Analyse og Stop Spild Af Mad har vi for første gang kortlagt danskernes madspildsudfordringer i Julen.

Af julemaden har vi alleroftest tilovers: rødkål (hos 73%), hvide kartofler (hos 64%), risalamande (hos 59%), flæskesteg (hos 56%) og and (hos 46%).

Hertil kommer, at vi danskere er gode til at gemme resterne fra julemiddagen, men vi ’gemmer for at glemme’. Resterne får oftest lov til at stå i køleskabet i mange dage, hvorefter maden bliver til madaffald, og vi smider den ud med god samvittighed.

Derfor skal du allerede nu begynde at indtænke resterne i dine kommende juleindkøb. Og ingen grund til at lave den gode rest af flæskesteg og kartofler stå alt for længe efter Julen: lav dem straks om til en god omgang biksemad, portionsopdel og frys, så har du god gratis overskudsmad i januar-februar, når dit madbudget er stramt.

Hvad familierne mere kan gøre for at undgå madspild i Julen, fortæller jeg i øvrigt om i det kommende TV program ’Pengerådgiverne’, som sendes på TV 2.

Velbekomme og glædelig Jul!

onsdag den 26. november 2014

Århus Stiftstidende kronik med Miljøministeren - Giv madspildet mere modspil

af Kirsten Brosbøl, Miljøminister (S) og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


I Favrskov vil initiativet Del Maden samle overskudsmad ind fra fødevareproducenter, bagerier eller supermarkeder. I stedet for at ende i skraldespanden vil frivillige nu sørge for, at det bliver fordelt til væresteder eller krisecentre.

Aarhus Kommune har blæst til kamp mod madspildet, og senest har vi set virksomheden DinnerdeLuxe, som vil gøre op med madspild, åbne et nyt storkøkken i Viby.

Rundt omkring i landet spirer nye projekter frem, som alle er med til at give modspil til madspild.

Én ting står klart fra forbrugere og foreninger over restauranter og butikker til hospitaler og institutioner: Kampen mod madspild er i gang!

Men den er ikke vundet endnu, og der er behov for, at vi giver madspildet endnu mere modspil.

Vi er overbevist om, at det ikke kun er os, der ønsker det. Vi tror på, at både forbrugerne, butiksejerne, fødevareproducenterne, politikerne, ngo'erne og mange andre er enige.

Udfordringen
Ifølge Miljøministeriets tal udgør madspildet næsten en fjerdedel af det, vi smider i skraldespanden derhjemme.

Det bliver til over 260.000 tons madspild om året. Og vi ved fra undersøgelser, at fra servicesektoren, som for eksempel supermarkeder, restauranter og kantiner, bliver der hver eneste dag smidt mad ud svarende til, hvad der kan være i over 5.000 indkøbsvogne. Og så har vi ikke engang medregnet landbrug og fødevareindustrien.

Også skidt for pengepungen
Når vi smider mad ud, er det ikke kun spild af energi, vand, næringsstoffer og de sprøjtemidler, der bruges til at producere fødevarerne. Det er også skidt for pengepungen.

Derfor er madspild et centralt tema i miljøministerens kommende strategi for forebyggelse af affald.

Og allerede i denne uge lancerer vi et partnerskab med repræsentanter fra landbrug, industri, detailhandel, restauranter og forbrugerorganisationer som Stop Spild Af Mad.

For skal vi for alvor give modspil til madspild, skal der sættes ind i alle led - fra produktionen af fødevarerne til de ender på spisebordet. Det er afgørende, at vi får samlet alle aktører om samme bord. Madspild er alles ansvar.

For eksempel kan supermarkederne hjælpe ved at gøre det nemt og billigt at købe lige det, man har brug for, f. eks. ved at gøre det nemmere at købe ind i mindre portioner og sælge frugt og grønt efter vægt frem for stykpris.

Det er også en god idé at sætte datovarer ned i pris og få solgt varerne, inden maden bliver til madspild. Vi opfordrer samtidig detailhandlen til at efteruddanne deres butikspersonale, så alle medarbejdere ved, hvilke varer der giver mest madspild.

Hvad kan du selv gøre? 
Vi har brug for både erhvervslivet, det offentlige og private organisationer som aktive medspillere i kampen mod madspild.

Men det er i den grad vigtigt, at kampen også bliver taget op hjemme i vores køkkener.

Her er tre gode råd til, hvad du selv kan gøre:

1) Julen står for døren. Og dermed også mange julefrokoster med bugnende borde, hvor der typisk er masser af mad i overskud. Alene ved at planlægge mængden af mad bedre, kan vi komme meget madspild til livs. Men man kunne også stå klar med beholdere eller doggy bags, så julegæsterne kan få del i resterne og tage dem med hjem.

2) Køb mindre ind og få mere tid med familien og vennerne. Planlæg aftensmad en uge ad gangen, så du kun behøver købe ind én gang. Gratis apps som »For resten«, »Aftensmad« og »Indkøbsliste« gør det nemmere at købe rigtigt ind og bruge resterne.

3) Lad være med at købe store mængder, hvis du ikke kan nå at få det spist. Du sparer ikke noget ved at gå efter mængderabatter, hvis du alligevel ikke har brug for så meget mad.

Ikke en flygtig trend 
Nogle mener, at dét at give modspil til madspild bare er en flygtig trend. At danskerne ikke gider spise rester eller spare på madbudgettet, når højkonjunkturen kommer, og vi får flere penge mellem hænderne.

Vi tror det ikke.

For at passe på vores ressourcer er ikke noget, vi kun gør i trange tider.

At undgå madspild er netop tegn på overskud og hensyn. Jo mere overskud vi har, jo mere magter vi at gøre for at mindske madspildet.

Langt hen ad vejen handler kampen mod madspild om almindelig snusfornuft.

Vi sparer penge og tid, når vi ikke smider mad ud. Men vi er også overbevist om, at det spirende modspil til madspild har grobund i en voksende forståelse af, at vi kun har én planet at leve på.

Med stadig flere mennesker på jorden og eskalerende klimaforandringer har vi ikke længere råd til at dyrke fødevarer til skraldespanden.