mandag den 20. juli 2015

Politiken - Bor du også i en opgang, hvor din gamle nabo mangler mad?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Hjælp fattige pensionister med at få mad på bordet.

For nylig bragte Politiken ny viden på baggrund af en rapport fra Analyse & Tal om enlige forsørgere, som hver dag kæmper for at få økonomien til at hænge sammen.
Men Danmarks usynlige fattigdom rammer desværre ikke kun de yngre generationer – blandt ældre eksisterer fænomenet desværre også.

Jeg vil ikke kloge mig på den tekniske definition af fattigdomsgrænsen, men blot konstatere følgende:

Ofte ser jeg på de sociale medier kommentarer til opslag om fx. donationer af god gratis overskudsmad til herberger og væresteder, at flere og flere enlige pensionister udtrykker mangel på mad.

Hvad enten det er et link til Folkekirkens Nødhjælps kommende sociale supermarked, indsamling af overskudsmad fra Roskilde Festival eller noget helt tredje, bemærker jeg de korte, men dog iøjnefaldende kommentarer fra fattige, danske, enlige ældre, som forsigtigt lufter, at ’det da kunne være dejligt, hvis også de kunne få lidt gratis mad’, eftersom de mangler mad i deres hverdag.

Jeg kender ikke til omfanget af problemet og ved ikke, hvor mange danske pensionister, der til dagligt mangler mad. Jeg konstaterer blot, at problemet åbenbart eksisterer herhjemme, i 2015 og lige midt i vores højtudviklede civilisation.

Det er hjerteskærende.

Intet menneske, som har arbejdet hele livet og bidraget til vores velfærdssamfund, skal stå og mangle mad, når vedkommende bliver gammel. Det må vi som samfund tage hånd om, både af politisk vej og på den rent medmenneskelige side.

Men hvordan hjælper vi så denne usynlige gruppe, de fattige ældre borgere i vores samfund? Af rapporten fra Analyse & Tal fremgår, at det for mange er skamfuldt at være fattig og bede om hjælp.

Og når jeg nu oplever nogle fattige pensionister på de sociale medier forsigtigt lufte, at de mangler mad på bordet, hvor mange findes der så ellers derude i Danmark, som ikke er på Facebook, som ikke beder om hjælp – men som mangler mad?

Bor der måske en ældre pensioneret enlig i din opgang, som mangler mad?

Politikere og den nye V-regering kan være med til at kortlægge og løse problemet, men vi almindelige borgere kan også gøre en forskel. Og her taler jeg ikke om luftige mode-begreber såsom ’cirkulær økonomi’ eller ’resiliens’, som jeg var med til at diskutere op og ned af stolper på Folkemødet i år. Nej, jeg taler om helt almindelig medmenneskelighed.

Vi danskere har vist vi kan udvikle os til kloge forbrugere, og eksempelvis er det danske madspild mindsket med 4,4 mia. kr. (25 %) i forhold til for fem år siden. Men naturligvis er der stadig plads til yderligere forbedring.

Sommeren er over os, og en beregning fra Landbrug & Fødevarer viser, at der årligt produceres omkring 10 mio. kilo pærer og æbler i vores private danske haver, og at kun halvdelen bliver spist af mennesker. Resten, som svarer til en værdi på 50 mio. kr. omsat til priser hos dansk detailhandel, går til spilde.

Derudover har mange danske haveejere køkkenhaver, som måske ej heller bliver ’spist helt op’ hvert år. Og ikke at forglemme de over 50 mio. æg om året fra danske hobbyhønseejere, som i dag kan sælges eller foræres væk, efter at dette i 2013 blev lovliggjort for hobbyhønsehold på max. 30 høns. Bliver alle 50 mio. æg så også spist?

Med andre ord: Vi har i Danmark et eget og stort madoverskud, som vi sagtens kunne dele ud af.

En god dansk skik om sommeren er at stille en kurv med sit madoverskud (æbler, pærer, agurker eller andet hjemmegroet) ud foran sit sommerhus til fri afbenyttelse af de forbipasserende. Og tænk om man kunne kanalisere denne mad ud til netop de førnævnte ældre medborgere, der mangler mad – og ofte netop de vitaminer, der findes i frugt og grøntsager.

Ideen er nu i hvert fald kastet ud til Politikens læsere.

Tænk nu om man kan aktivere unge studerende, der alligevel i denne tid skal besøge forældrenes sommerhus. Forældrene indsamler madoverskud af frugt og grønt fra haven og giver ungerne maden med hjem. Derhjemme kan den unge så lige banke på hos den ældre enlige nabo, som så får lidt god og gratis madoverskud og gode vitaminer at stå imod med.

Og hvem ved, måske vi sågar som sidegevinst udviklede bedre naboskaber og fik nye venner.

søndag den 14. juni 2015

Dansk Handelsblad - Spild skal veksles til kvalitet

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 12. juni 2015 -
http://www.dhblad.dk


Vi i forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som de sidste 7 år har været hovedkraften bag fokusset på madspild i Danmark, er naturligvis meget stolte. Reduktion af danskernes madspild med over 25% er et stort og håndgribeligt resultat af vores arbejde - både hundredevis af de frivillige, vores samarbejdspartnere, vores kollegaer og andre aktører i branchen, som er begyndt at mindske madspild.

Tænk, at vi sammen i løftet flok har sparet vores samfund 4,4 milliarder kroner - uden tvang og lovgivning - det er da et bedrift af dimensioner.

Når det så er sagt, så er det yderst vigtigt, at de penge, som danskerne sparer på at mindske madspild, skal de bruge på bedre kvalitet mad. Og dette er desværre ikke tilfældet, hvis man ser Landbrug & Fødevarers og vores fælles analyse: Danskerne vil hellere bruge penge på andet end fødevarer.

Danmark er dét land i EU, hvor folk bruger mindst penge på mad. P.t. bruger vi kun 9% af vores disponible husstandsindkomst på fødevarer. Hvorfor et det vigtigt at sætte fokus på madkvalitet og maddannelse blandt danskerne. For jo billigere maden er, desto nemmere har folk ved at smide maden ud.

Indtag af bedre kvalitet fødevarer vil også bidrage til større folkesundhed og færre hospitalsudgifter til det offentlige. Derfor hænger de ting sammen.

Jeg har 11 paneldebatter på Folkemødet i år, hvor jeg bl.a. netop skal diskutere hvordan vi kommer fra madspild til sundhed.

Der skal også nævnes, at forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad er ikke interesseret i, at hverken landbruget, industrien eller detailhandlen skal lide under, at danskerne er begyndt at smide mindre mad ud. For det går jo ud over deres omsætning.

Det er i vores interesse, at landbruget, industrien og detailhandlen kan tilpasse sig situationen og begynder at producere “klogere” - for eks. afsætte de usælgelige “skæve" frugt og grønt til catering og hospitaler, og at detailhandlen kan indføre køb-per-vægt på frugt og grønt (ligesom REMA 1000 og Irma har det).

Man kan også begynde at sætte større fokus på det voksende og købestærk segment, nemlig 1,5 mio. singler og enlige, som ikke har brug for store slagtilbud og store forpakninger.

torsdag den 28. maj 2015

Dansk Handelsblad - Madpolitiet kommer: Fængselsstraf for madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 29. maj 2015 -
http://www.dhblad.dk


Forestil dig, at du som butikschef, risikerer at betale en bøde på 560.000 kr., eller – værre endnu – havne i fængslet, blot fordi du ikke lige nåede at afskaffe dit supermarkeds madspild. Dette en en ny lov og virkelighed, som det franske parlament har vedtaget for nyligt.

Hele verdens presse havde ”de onde supermarkeder” i deres søgelys, da den nye franske lov trådte for nyligt i kraft: Fra nu af skal alle franske supermarkeder give deres usolgte overskudsfødevarer til enten velgørenhed eller udnytte dem til andre formål, for eks. dyrefoder. Hvis ikke, risikerer supermarkederne bøder og fængselsstraf. Inden juli 2016 skal større franske supermarkeder underskrive aftaler med velgørende organisationer om aftagelse af usolgte fødevarer - ellers risikerer supermarkederne bøder på op til 75.000 Euro (560.000 kr.) - og sågar fængselsstraffe.

Sociale medier eksploderede i et ramaskrig, for omsider ser det ud til, at man har fundet skurken – og løsningen – på verdens madspildsproblem. Hurra for madpolitiet! Lad os bare straffe supermarkeder – så er dette problem løst.

Eller er det?

Inden vores danske folketingsvalgs-ivrige politikere begynder at blive inspireret af deres franske kollegaer – og eksperimentere -  bør man lige tage et dybere kig på hele problematikken.

Hjælpeorganisationer som ”skraldespande” for madspild
I Danmak har man ca. 6.000 hjemløse og socialt udsatte. De kan på ingen måder redde supermarkedernes ca. 163.000 tons årlige madspild. Den lille håndfuld hjælpeorganisationer, som i Danmark beskæftiger sig med at videreformidle god overskudsmad til hjemløse og socialt udsatte, vil drukne i mad og pludseligt risikerer de at blive til ”skraldespande” for detailhandlens madspild.

Hjælpeorganisationerne som for eks. Det Runde Bord og Landsorganisationen for udsatte kæmper i forvejen med at få skaffet midler til deres arbejde med at videreformilde overskudsmad til udsatte. Hvordan skulle disse organisationer pludseligt stå og håndtere ca. 163.000 tons overskudsmad, som skal formidles videre til socialt udsatte? Hvem skal betale for denne omfattende stykke logistik?

Det er heller ikke bare lige at videregive overskudsmad til udnyttelse til dyrefoder, for der er mange strenge regler for, hvad butikkerne må og ikke må give videre.

Og hvis man som supermarked risikerer bøder og fængselsstraffe for madspild og ikke kan få aftaget sit madspild, vil man så ikke blive tvunget ud i at bruge mindre fine metoder til at skaffe sig af med madspildet? Det er også en risiko.

Forebyggelse frem for symptombehandling
Allerede i flere medier og DR TV har jeg for nyligt tilkendegivet min holdning: Der bør sættes et større fokus på forebyggelse. For al den snak om hvad vi kan gøre med overskudsmaden er egentligt symptombehandling. Det mest ideelle ville være, hvis der ikke var al det madspild og overskudsmad til at starte med.

Når en detailkæde formår at sælge sine datovarer til nedsatte priser, er det godt for alle parter: maden undgår at havne i containeren, tjener detailkæden lidt penge og vi forbrugere kan købe gode datovarer til billige penge.

Noget, som praktiseres allerede med stor success hos mange detailkæder, bl.a. Coop, der lever op til vores fælles Madspilds Manifest, som Stop Spild Af Mad og Coop har igangsat i 2013.

Der vil naturligvis altid være en vis grad madspild, og dette kan videreformidles til hjælpeorganisationer, til dyrefoder eller måske til biogas. Men det allervigtigste er at forebygge og tage fat i roden af problemet – ikke tvangs-symptombehandle.

Forbrugere er de værste madspildere
Selvom at mediebilledet gang på gang giver os indtryk af, at supermarkeder er de allerstørste madsvin i Danmark, skal vi huske på at Miljøstyrelsens nyeste tal peger på os selv – forbrugere. Vi står nemlig for over 53% af Danmarks madspild, mens supermarkeder står for ca. 30%. Næsten det samme billede ses i andre lande i EU og den vestlige verden. Vil man med andre ord gøre en stor forskel for at mindske madspildet, skal man allerførst tage fat i forbrugere.

De nye franske regler er en del af et erklæret mål fra den franske regering om at halvere mængden af ​​madaffald inden 2025.

Da jeg i Bruxelles i 2010 sammen med flere europæiske organisationer underskrev den internationale erklæring mod madspild ”Joint Declaration against Food Waste”, som blev afleveret til – og inspireret - EU og FN og netop havde til formål at forpligte EU og FN til reduktion af globalt madspild med mindst 50% inden år 2025, havde jeg ikke forventet, at madspild skulle straffes med fængsel.

Minimering af madspild skal ikke ske via tvang, fængselsstraffe eller madpoliti – for det er et skråplan for kampen mod madspild.

onsdag den 27. maj 2015

Altinget.dk | Fødevarer - I fængsel for madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 27. maj 2015 -


Et ramaskrig har for nyligt ramt fødevareverdenen i Danmark og i udlandet: Nu skal ”de onde supermarkeder” omsider straffes for deres madsvineri!

Det franske parlament har vedtaget en ny lov om at forbyde madspild: Fra nu af skal alle franske supermarkeder give deres usolgte fødevarer til enten velgørenhed eller udnytte dem til andre formål, for eksempel dyrefoder. Hvis ikke, risikerer supermarkederne bøder og fængselsstraf.

Inden juli 2016 skal større franske supermarkeder underskrive aftaler med velgørende organisationer om aftagelse af usolgte fødevarer - ellers risikerer supermarkederne bøder på op til 75.000 euro (560.000 kroner) - og sågar fængselsstraffe.

Disse nye regler er en del af et erklæret mål fra den franske regering om at halvere mængden af ​​madaffald inden 2025.

Hurra! Så er problemet med madspildet løst!

Eller er det?

Madpolitiet kommer!
Jeg må indrømme, at jeg ikke havde forventet, at madspild skulle straffes med fængsel, da jeg i Bruxelles i 2010, sammen med flere europæiske organisationer, underskrev den internationale erklæring mod madspild ”Joint Declaration against Food Waste”, som blev afleveret til EU og FN. Erklæringen havde netop til formål at forpligte EU og FN til reduktion af globalt madspild med mindst 50 procent inden år 2025.

Minimering af madspild skal ikke ske via tvang, fængselsstraffe eller madpoliti, for det er et skråplan.

Den franske lov er ikke helt gennemtænkt, kommenterede jeg i både aviser og DR TV forleden, og for eksempel kan den ikke implementeres med succes herhjemme.

Så kære politikere: Folketingsvalg eller ej – tænk jer venligst en ekstra gang om, inden I bliver inspireret af jeres franske kollegaer.

Her er mine argumenter:

Gør hjælpeorganisationer til skraldespande
Herhjemme i Danmark har vi cirka 6.000 hjemløse og socialt udsatte, en håndfuld organisationer, der kæmper en brav kamp for at mindske madspild og samtidig hjælpe de værdigt trængende med god overskudsmad – og et årligt madspild fra supermarkeder på cirka 163.000 tons.

Danmarks cirka 6.000 hjemløse og socialt udsatte kan umuligt hvert år spise alle de 163.000 tons madspild – de vil simpelthen drukne i mad. Og hvis alle de ovennævnte frivillige hjælpeorganisationer pludselig skulle stå og håndtere 163.000 tons overskudsmad, kan de hurtigt ende som ”skraldespande”.

I forvejen har hjælpeorganisationer som for eksempel Det Runde Bord og Landsorganisationen for udsatte svært ved at få rejst penge til deres indsats for at hjælpe de udsatte danskere. Hvordan kan hjælpeorganisationer som disse så pludselig håndtere systematisk videreformidling af 163.000 tons overskudsmad? Hvem skal betale for dette?

Det er heller ikke bare lige at videreformidle overskudsmad til dyrefoder, da der er mange strenge regler for, hvad man må og ikke må give videre til dyrene.

Og hvis der ovenikøbet er fængselsstraf for at smide mad ud, så kan supermarkederne ende med at blive fristet til at komme af med deres madspild på alle mulige tænkelige – men også utænkelige og mindre fine - måder.

Med andre ord: Skulle sådan en lov overhovedet komme på tale i Danmark, skal det først og fremmest undersøges grundigt, om der overhovedet kan skabes et solidt og vedvarende system til at gribe alt det omfattende madspild.

Symptombehandling
Når man påbegynder snakken om, hvad man kan gøre med overskudsmad, skal man huske på, at man behandler symptomet – ikke selve problemet.

I virkeligheden skal man kigge på årsagen til madspildet i starten af værdikæden – og minimere den.

Supermarkedernes gode overskudsmad skal først og fremmest sættes ned i pris og sælges. Derved undgår supermarkederne at smide maden ud i affaldscontainere, vi forbrugere kan købe gode datovarer til billige penge, og supermarkederne kan tjene lidt penge i stedet for at smide maden ud.

Flere detailkæder har allerede implementeret denne strategi med stor succes. For eksempel Coop, som de seneste to år har mindsket en del madspild i deres butikker og derved lever op til vores fælles Madspilds Manifest, som Stop Spild Af Mad og Coop har igangsat i 2013.

Der vil naturligvis altid være et vist spild, som ikke kan undgås. Og det er også yderst vigtigt at hjælpe de socialt udsatte – eller give madspildet til dyrefoder eller biogas.

Men ved at tvinge supermarkederne ud i symptombehandlingen, tager man ikke fat i roden af problemet - og selve årsagen til madspildet.

søndag den 24. maj 2015

Politiken - Tag kontrol over dit forbrug - ellers gør andre det

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Som kloge forbrugere må vi lære, hvordan vi undgår supermarkedernes fælder.

De fleste af os har ikke ubegrænsede midler til rådighed til forbrug. Hver gang vi bruger penge på noget, vi reelt ikke har brug for, må vi undvære noget andet, vi måske virkelig manglede.

Har du selv taget kontrol over dit forbrug, eller lader du andre trække dig rundt i manegen? Du bliver nemt lokket til at købe lige lidt mere, end du egentligt har brug for. Indkøbskurve bliver større og større, har sågar fået hjul, og er nemme at overfylde.

Farvestrålende mængdetilbud og spotvarer kalder på dig. Velduftende smagsprøver på din indkøbstur får din mund til at løbe i vand og resulterer i spontane med- og overkøb. Slik og chokolade frister ved kassen og vinder ofte over mange svage og lækkersultne sjæle. Nogle supermarkeder spekulerer ligefrem i at gøre udgangen svær at finde, hvilket også får dig til at bruge længere tid og flere penge i supermarkedet.

Jeg har talt med hele Danmarks nøjsomhedsdronning, Trine Baadsgaard, som er forfatter til bogen ’Nøjsom: hundredevis af genveje til bæredygtighed og luft i budgettet’. Om nogen er Trine Baadsgaard god til at se de mange fælder, vi forbrugere bliver udsat for under vores ugentlige indkøbsture.

Er der nogen, der peger en pistol mod dig og tvinger dig til at lægge de tre ekstra pakker flødeboller i indkøbskurven? Nej, vel? Trine Baadsgaards pointe er, at det er dig som forbruger, der har magten over dine indkøb, ikke omvendt.

Ofte når vi kommer hjem fra indkøbsturen og er skuffede over igen-igen at have brugt for mange penge og igen at have købt varer, vi ikke har brug for, skylder vi straks skylden på supermarkederne og deres snu lokkemidler, som fik os til at købe mere. For eks. viser statistikkerne, at ca. hver anden dansker gerne tager imod køb-tre-betal-for-to tilbuddet, også selvom personen reelt kun har brug for en.

Vi glemmer bare, at ved at skyde skylden på andre, frarøver vi os selv retten til selv at bestemme. ’Jamen, jeg blev lokket, den var billig, den duftede godt og havde en sjov farve,’… javel, men du bestemmer dog selv.

Supermarkederne skal få os til at købe mere, end vi har brug for, det er deres opgave, og de er gode til den. Space management, nudging, varens placering mm, midlerne er utallige. Men vores opgave er så at være de kloge forbrugere og ikke lade os friste til at købe ind til vores skraldespande. Og vel at mærke for vores egen pengepungs skyld, og ikke mindst for at mindske alle de mange spildte timer, vi bruger på indkøb til skraldespanden.

Når man retter pegefingeren mod andre, peger de tre resterende fingre på en selv. Det er f.eks. alt for nemt at give supermarkederne skylden for hele Danmarks madspild, når man ser butikkernes overfyldte affaldscontainere i TV, men vi skal også huske på, at vi forbrugere i denne sammenhæng er langt større madspildere. Noget, som jeg glæder mig til at diskutere på de mange paneldebatter på Folkemødet i år.

Trine Baadsgaard spørger i sin bog, hvad er din indkøbsturs LILO-faktor er. LILO er ifølge Trine Baadsgaard en forkortelse af ’Ligegyldigt L*rt’, altså alle de mange ting, vi bliver fristet af på indkøbsturen, køber og ender med aldrig at bruge.

Men i stedet for at give ’de onde supermarkeder’ skylden, skal vi hellere lære, hvordan vi som kloge forbrugere undgår de mange fælder. Og her kommer Trine Baadsgaard med et par tips.

Skriv en indkøbsseddel på forhånd. Så får du hjemmefra overblik over, hvad du reelt mangler og bliver mindre tilbøjelig til at lade dig friste af tilbud på varer, du ikke har brug for.

Undgå for så vidt muligt 3-for-1 eller lignende tilbud. Ofte har du ikke brug for det. Slå kun til, når det drejer sig om varer, du ved, du får brug for igen og igen. Er det varer, der har svært ved at holde sig, så put det i fryseren, så snart du kommer hjem og tag det op ved behov.

Kig på varen og overvej: Har jeg virkelig brug for denne vare? Og næste spørgsmål: Hvad har jeg i stedet lyst til at bruge mine penge på? Sæt et mål: en biograftur, en middag eller en teateraften. Så er det meget sjovere at ’undvære’ unødvendige ting.

Hvis du ikke tager kontrol over dit forbrug, vil andre gøre det. ’Vi tænker, før du handler’ …hmmm javel, men kan du ikke tænke selv? Det nytter ikke at give andre skylden og skubbe aben videre. Ved at blive en klog og opmærksom forbruger tager du kontrol over dit forbrug. Og bliver belønnet med mere tid, livskvalitet og overskud i dit liv.

God tur gennem dagligvarernes forhindringsbane.

onsdag den 20. maj 2015

EU FUSIONS - Fighting Food Waste: Prevention vs. Symptom Treatment

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark


The focus topic of food waste has recently reached Time Magazine. The fight against food waste has really hit the mainstream media. And it’s about time, because minimizing food losses and waste will soon become one of the crucial aspects of ensuring the future survival of human species.

Today, not only the food waste, but the fight against food waste itself is becoming an industry. A lot of good action and initiatives against food waste are taking place in EU and all around the world.

And yet.

There are also a lot of initiatives, which don’t contribute to the prevention itself, but only to symptom treatment, leaving out the essence of the very fight against food waste out of equation.

There is a lot of symbolic action and greenwashing going on as well. Top retail trendsetters of the world place the fight against food waste among the top five CSR priorities for every company having a CSR policy.

Sincere actions are being made, and yet the symbolic actions too: a food company publishing a colorful brochure with consumer tips to reduce food waste without actually reducing their own food waste in the company.

The food waste symptom treatment filling the newspaper headlines more than the actual prevention: stories of tons of good surplus food recovered and redistributed to the homeless people weigh much more than stories about the food waste prevention initiatives. That being said, it’s important to help the homeless and socially disadvantaged people with good surplus food – but it’s also as important to look at the root of the problem of food waste.

There is no need for a Food Waste Police – but there is a need for lasting action and impact, which would drastically reduce the amount of food losses and waste around the world. A need to address the problem at its root.

There is a need to map all the good food waste reduction initiatives though out the world, measure their actual effects on food losses and waste and the rest of the value chain – and create an action platform of best practice. And more importantly: create some visible results, visible food waste prevention initiatives and long lasting effects.

Imagine if businesses would not only reduce their food losses and waste, but also get new income possibilities. Image if the fight against food losses and waste would create more jobs – and more education opportunities. Image if the fight against food losses and waste would open up new possibilities for new green growth and new social innovations.

The prevention of food losses and waste is the key to improving our civilization’s future food supply.

And yes, is it possible. And it is achievable. And it is within our grasp.

mandag den 20. april 2015

Jyllands-Posten debatindlæg med Karen Hækkerup - Lad os gøre op med gastronomisk racehygiejne

af Karen Hækkerup, Adm. Direktør i Landbrug & Fødevarer og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


I Middelalderen var et af weekendens højdepunkter ud over de offentlige kagstrygninger og henrettelser, når bizarre vanskabninger lod sig kanøfle på markedspladsen til stor moro for de fremmødte. De tider er heldigvis forbi, og i dag kan vi sidde derhjemme i sofaen i ro og mag og se ”X Factor”. Ingen personer kommer fysisk til skade her, og ingen bliver tvunget ind i mediernes barokke iscenesættelser, fordi de ikke har penge til det næste måltid.

Alligevel findes der et underliggende fælles mål for, hvad der er smukt. Og hvad der er det modsatte. Ingen personer med kropslige deformiteter løber af med sejren i disse underholdningsprogrammer, hvis de overhovedet stiller op til auditions.

Vi er blevet forvænte med at ophøje det perfekte til ideal. Modeller skal se ud på en bestemt måde og opfylde et særligt og på mange måder unaturligt fysisk skønhedsideal, som de færreste selv under kontrollerede fasteforløb og fokuseret askese vil kunne leve op til.

700.000 tons madspild 
Selv om det er knap så alvorligt, foregår der en lignende stræben efter skønhed, når det kommer til den mad, vi spiser. Ser vi overordnet på tendensen med at ophøje skønhed og perfektion til standard, er det præcis, hvad vi er i gang med, når tonsvis af udmærkede grøntsager og frugt kasseres, fordi de ikke lever op til vores opfattelse af, hvordan en gulerod eller et æble bør se ud.

Som forbrugere fravælger vi de skæve og deforme grøntsager og frugter. Der foregår en form for gastronomisk racehygiejne, som ikke er bæredygtig, og som i et overforbrugssamfund som vores bør blive sat til debat.

I Danmark har vi grund til at kippe med flaget, når det kommer til at sætte madspild på dagsordenen og skabe resultater. For vi har virkelig flyttet noget. Ser man på hele landet, er danskernes madspild de seneste par år faldet med over 25 pct. fra 16 mia. kr. om året til 11,6 mia. kr. Vi smider altså for 4,4 mia. kr. mindre mad ud, end vi gjorde for et par år siden.

Dog skal vi huske, at vi stadig smider 700.000 tons ud. Det er efterhånden gået op for de fleste husholdninger, at reduceret madspild er en god privatøkonomisk forretning. Men opmærksomheden på den madspild, som husholdningerne ikke har den store indflydelse på, glimrer desværre ved sit fravær.

Absurd skønhedsideal 
Det er ikke, fordi landmanden spilder kornet eller gartneren taber grøntsagerne, når han høster. Men der er ikke ”kommerciel” efterspørgsel på de deforme grøntsager og frugter, som moder natur også har valgt skal komme til verden. Derfor bliver de som regel kasseret eller omdannet til energi eller dyrefoder.

Flere danske supermarkeder har i bedste mening forsøgt at sælge afstumpede gulerødder, men der er næsten ingen kunder til dem. I Frankrig har kæden Intermarché og andre kæder forsøgt at sælge ukurant frugt og grønt i butikkerne – men det virker mere som en gimmick – for folk gider egentligt ikke at købe dem, da de er besværlige at skrælle, lyder tilbagemeldingerne.

Men mange måltider tilberedes, hvor de spisende for så vidt ikke behøver at vide, at grøntsagerne havde en aparte form, inden de blev skåret ud eller stuvet. Det gør de fx i foodservice-industrien, altså kantiner, restauranter og hospitaler, som bespiser mange tusinder hver dag.

Der er dermed en oplagt afsætning for de grøntsager og frugter, som ikke lever op til vores absurde skønhedsidealer.

Vi ved positivt, at foodservice gerne vil have skæverterne. Men som det er nu, findes der ikke en platform eller en børs til at distribuere naturens fejlskud.

Et slag for de skæve eksistenser 
Ifølge Miljøstyrelsens nyeste tal udgør madspild fra den danske primærproduktion ca. 100.000 ton om året. Om hele mængden kan klassificeres som evolutionistiske smuttere, har vi ikke dokumentation for at påstå, men vi ved, at et gennemreguleret og trængt dansk landbrug og gartneri ikke er karakteriseret ved ressourcemæssig ødselhed.

Vores forslag er derfor, at der allokeres både private og offentlige ressourcer til at etablere en sådan platform.

Det vil kunne skabe ny vækst og forhåbentlig nye job, men vigtigst er det, at vi med en koordineret indsats her bidrager til at øge bæredygtigheden og slår et slag for de skæve eksistenser og får et mere afslappet forhold til vores opfattelse af skønhed. Også når det kommer til maden.