onsdag den 15. februar 2017

The Huffington Post - The Fight Against Food Waste Is Becoming Big Business

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark 

published on The Huffington Post on February 14th 2017 -
http://www.huffingtonpost.com/selina-juul/the-fight-against-food-wa_b_14632156.html


Imagine if you can save the world by saving your time and saving your money. While reducing your carbon footprint while helping the food value chain to optimize itself - and even create new green growth. Too good to be true? Well, the fight against food waste nails it. And it’s becoming big business.

New food products made from surplus produce. Mobile apps which help you buy cheap surplus food from restaurant’s buffets. Supermarket offers on cheap food nearing its expiry date. And large marketing campaigns by the retailers and the industry to show off their work to stop wasting food. The fight against food waste is a hot topic - and it’s no longer reserved for the hippie activists.

We are in a great hurry. In just 13 years, the human population’s global food losses and food waste must be reduced by 50%. This deadline is made by the United Nations as a new UN Sustainable Development Goal 12.3. Fortunately - and despite of Donald Trump - the many green initiatives are growing stronger, in the USA and all across the world. In 2011, the UN FAO launched the global SAVE FOOD initiative - and today the fight against food waste has gained great momentum.

Recently, I was invited to participate in the European Commission’s new EU Platform on Food Losses and Food Waste, a 4 year long network and research project which will focus on helping the world to deliver that goal. On the Platform’s first meeting in Brussels, I addressed that it’s important to take a look at the entire value chain - and especially focus on the prevention.

Prevention versus symptomatic treatment
A food company donating a truckload of surplus cookies which passed its expiry date to a local refugee center creates many good headlines in the media. But if the very same food company creates better forecasting to prevent the overproduction of surplus food to begin with, the media is not interested. Why? Apparently, the symptomatic treatment of food waste is far more sexy than the prevention itself.

As the Minister for Environment and Food of Denmark Mr. Esben Lunde Larsen wrote in one of his opinion editorials: it’s good and important to donate surplus food to charities, but the best case scenario is to reduce the amounts of surplus food to begin with.

We need to take a look at the overproduction of food.

According to the Food and Agriculture Organization of the United Nations, one third of the world’s produced food is either lost or wasted. Imagine, theoretically, a possibility of massive global green growth, if we put that lost of wasted food into business.

From food waste to big business
Today, a lot of produce never leaves the farms, because the customers have no interest in buying an ugly tomato or a wonky looking cauliflower in the supermarket.

But if the farmer would have a chance to sell his “ugly” surplus produce to a food company, which produces “rescued vegetable soups” and doesn’t really care about the aesthetics of vegetables, it will not only prevent the loss of food, but also give the farmer a new source of income.

The “rescued food” companies are already starting to populate the European market. Although it’s not mainstream yet, new food brands such as like Snact, Misfit Juice, FoPo Food Powder, Rubies in the Rubble, Wonky, Kromkommer, Barstensvol, OverLekker and Spare Fruit are gaining popularity.

The “rescued food” products will also make it easy for the consumers to fight against food losses and waste. The only thing a consumer should do is to buy the product and eat it - every bit. And with the raising awareness on food waste, many food companies can even create a new branding out of it.

The stop wasting food trend is growing all over the world, lately with food waste supermarkets and food waste restaurants. The consumers are soon made ready to buy the “rescued food” products - and it will create a new growing mainstream market.

If we take a look at the food service and catering industry, a lot of “wonky” produce can be put into good use. When you eat your salad, it doesn’t really matter if the vegetables were perfect or odd looking to begin with - it’s all gets chopped and ends in a salad bowl. A local hospital can make a deal with a local farmer to buy the farmer’s “wonky” produce, probably at a reduced price. The farmer cam earn money on the produce which he previously tossed away, the hospital can make delicious meals to its patients and can brand itself by being a green hospital, which supports stop wasting food.

Nothing is rotten in the state of Denmark

In many media coverages all over the world, recently in National Geographic and BBC, Denmark’s has been crowned as the European leading country in the fight against food waste. Within 5 years, Denmark’s national food waste has been reduced by 25%. That’s quite something. That’s a good start.

Many Danish supermarkets are starting to sell good food, which is nearing its expiry date, at reduced prices. That means that supermarkets waste less food and earn money on the food, which otherwise could have been tossed in the bin - and customers can buy food at a reduced price and thus avoid food waste. Many Danish supermarkets brand themselves on these initiatives, labeling them “Save Food” or the “Stop Food Waste” bargains. This trend has become quite popular, and perhaps the international supermarkets should take a closer look at the model for Danish retail industry.

Today, restaurants, especially with buffets, can get the food waste apps such as the Danish Too Good To Go app, counting over one million Danish and international users, which makes it easy for the customers to buy a takeaway box from the restaurant’s buffet at a cheap price. Thus, the restaurant avoids food waste, the customer gets good, cheap restaurant food and the food waste is avoided. Another Danish app, YourLocal, concentrates on the surplus food from the supermarkets, and highlights the good local offers, helping the local supermarkets avoid food waste and earn money on the food, which otherwise would have been wasted. Both apps have recently received substantial financial funding counting several millions of DKK.

Reducing food waste helps food insecure families

Latest surveys show that Danes love the good cheap close-to-be-expired food, and thus our NGO Stop Wasting Food initiated the national SAVE & HELP campaign in collaboration with Danish People’s Aid and the Danish KIWI retail chain.

SAVE & HELP targets to reduce food waste and at the same time helps vulnerable and food insecure families in Denmark. SAVE & HELP campaign is in every KIWI supermarket in Denmark and contains stickers on good food items, which are nearing their expiration date. Every time a customer buys a product with SAVE & HELP sticker, KIWI Denmark donates 1 DKK to the Danish People’s Aid. It allows customers to fight food waste while helping vulnerable and food insecure families in Denmark. The SAVE & HELP campaign gives consumers a good and easy incentive to buy good food nearing its expiration date, while helping supermarkets to reduce food waste while helping the most vulnerable people in Danish society. It’s an easy, tangible and measurable way to make a difference in everyday life on several levels.

In the first month of campaign, the SAVE & HELP already generated 200,000 DKK (28,575 USD) to the Danish People’s Aid’s work - and the campaign is widely popular. Today, every retail chain in Denmark has more or less a food waste reduction strategy - and the fight against food waste has become the retailers’ competition parameter.

The unavoidable food waste

While we really must avoid and reduce food waste at every level, sometimes the food waste in unavoidable. Another annual initiative started by our NGO is the Christmas Surplus, which targets the supermarket’s Christmas surplus food, that they cannot sell after Christmas. Thus, the Stop Wasting Food, Danish People’s Aid and REMA 1000 Denmark retail chain teamed up and with the help of 500+ volunteers collected and delivered free surplus food worth of 4,000,000 DKK (571,505 USD) from 245 REMA 1000 supermarkets to 10,000 food insecure Danes. The charity event attracted a lot of Danish and international attention and the Charity Dinner in November last year hosted by the Minister for Environment and Food of Denmark Mr. Esben Lunde Larsen, Stop Wasting Food and Danish People’s Aid to support the Christmas Surplus was attended by His Royal Highness Prince Joachim of Denmark and Her Royal Highness Princess Marie of Denmark as well as 180 prominent guests. The Charity Dinner fundraised 180,000 DKK (25,717 USD) to help the food insecure families.

It is needless to say, that the focus of food waste has grown so big, that it won’t go away. But just because the industry, retailers, entrepreneurs, politicians, NGO’s and many others have started a global war on food waste, it doesn’t mean that we the consumers are off the hook. We are all in this together - we are all a part of this giant global problem.

And fortunately, we are all a part of the solution.



tirsdag den 31. januar 2017

Dagbladet Information - Vi skaber vores egen omstilling

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dagbladet Information den 1. februar 2017 -
https://www.information.dk/udland/2017/01/skaber-vores-egen-omstilling


Hver eneste af os kan starte forandringen – og det er nemmere end nogensinde før, da vi alle har mulighederne til at bevæge verden. Vi er selv den forandring, vi ønsker at se i verden – og i stedet for at vente på, at andre handler for os, skal vi handle selv.

For fem år siden troede en del mennesker, mest fra de mere alternative miljøer, fuldt og fast på, at verden ville gå under den 21. december 2012.

Mange af de samme mennesker troede endda på, at der ville ske en stor global begivenhed, som med et trylleslag ville fjerne alle menneskehedens problemer på planeten og redde vores civilisation. Det skete ikke, og vi sidder i den samme status quo suppedas, som vi altid har gjort.

Men i virkeligheden handlede den 21. december 2012 for disse mennesker om eskapisme – om troen på, at en eller anden højere magt ville komme og redde os fra alle vores problemer. Med andre ord, ansvarsfritagelse.

Præcis som nu, hvor mange grønne ildsjæle og klimaaktivister jorden over er rædselsslagne over USA’s nye præsident og grædefærdige over, at USA’s afgående præsident ikke længere kan være dén storebror og verdens og klimaets forkæmper, som verden har brug for.

Men egentlig er det utroligt, at så mange mennesker over hele kloden sætter deres lid til, at ét menneske kan enten redde eller destruere næsten 7,5 mia. menneskers fremtid.

Har vi virkelig opgivet troen på, at vi selv kan forandre vores verden? Skal vi virkelig vente på, at nogle få individer kommer og redder vores fremtid – eller ødelægger den? Har vi mistet troen på os selv?

Faktisk er vi mere magtfulde, end vi nogensinde har været.

Hver eneste af os kan starte en facebookside eller en YouTube-kanal og med det rigtige budskab måske tiltrække hundredetusindvis af følgere – både i Danmark og over hele kloden.

Det er blevet nemmere end nogensinde at skabe kontakt med omverdenen – både i Danmark og i udlandet – og komme i kontakt med eksempelvis grønne organisationer og grønne ildsjæle. For når man løber alene, kan man løbe stærkt – når man løber sammen, kan man løbe langt.

I verden i dag er det dem, der råber højst, der bliver hørt. I en verden, hvor hver eneste like tæller, skal du sørge for at få så mange som muligt. I en verden, hvor hver eneste følger kan omsættes til stemmer, skal du have så mange følgere på sociale medier som muligt. I en verden, hvor populisme og snæversyn sætter dagsorden, skal du have alle facts på plads for at frembringe de mest intelligente argumenter.

Giv ikke op
Vores allerstørste fjende er frygten i os selv – frygten for, at vi ikke er gode nok.

Men det er blot en begrænsende overbevisning, som handlingslammer os – vores egen skæve vrangsforestilling, at vi ikke er gode nok til selv at skabe den gode fremtid, vi fortjener.

For der vil altid være nogle, som vil stoppe den grønne omstilling. Som vil hade og bagtale. Som vil gøre alt for at bremse og nedgøre. Men det er kun på grund af vores egen begrænsende overbevisning, at vi lader os at gå på af disse små sten på vejen.

For det overordnede mål er at skabe den grønne omstilling, som kan bringe vores natur, ressourcer og dermed civilisation tilbage i balance. Og vi er godt på vej, med både vedvarende energi, cirkulær økonomi og mange flere gode bevægelser og tiltag. Det er en god begyndelse.

Og så skal man aldrig, aldrig give op.

J.K. Rowling fik afslag fra de første 12 forlag på sine Harry Potter-bøger, inden hun slog igennem og blev en verdenskendt forfatter. Walt Disney fik 302 afslag, indtil han omsider fik støtte til at skabe Disney World. Stephen King fik 30 afslag på sin første bog, inden han brød igennem som verdenskendt forfatter med flere end 350 mio. solgte bøger på verdensplan.

De mennesker gav aldrig op. Disse mennesker troede på deres drømme og førte dem ud i livet.

Og det kan du også.

tirsdag den 13. december 2016

Dagbladet Information - Flere fattige danskere får gratis mad på Facebook

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Hvor langt vil du gå, hvis din familie mangler mad på bordet? Vil du banke på en vildt fremmeds dør for at aftage rester fra hans aftensmad?

En ny tendens er eksploderet på Facebook: Opret en gruppe, tiltræk medlemmer og begynd at dele overskudsmad ud til danskere i nød.

Hvor suppekøkkener, madbanker og hjælpeorganisationer i gamle dage formidlede mad til fattige og udsatte danskere, er flere private i dag begyndt at tage sagen i egen hånd – og ikke kun her i juletiden.

Det er et simpelt, men ikke et nyt fænomen. Tidligere har vi set de spontant opståede hjælpegrupper træde til for at koordinere hjælp til flygtninge.

Tøjbyttegrupper har eksisteret længe blandt især småbørnsfamilier. Men måske på grund af kontanthjælpsloftet har disse madbyttegrupper på det seneste fået vind i sejlene.

Nogle borgere gør det af ideologiske årsager for at bekæmpe madspild. Andre gør det af nød.

Men hvor går grænsen? Hvor længe skal ens kolonialvarer have overskredet datoen, før det ikke længere er forsvarligt at uddele dem til udsatte familier?

Kan man garantere, at rester fra ens aftensmad har været forsvarligt opbevaret og håndteret, inden de havner på børnetallerkenen hos en fattig, enlig mor?

Det er sympatisk at hjælpe hinanden, dele maden og kæmpe mod madspild, men det er også vigtigt at huske på fødevaresikkerheden. Børn og voksne, som i forvejen er udsatte, skal ikke spise mad, som de risikerer at blive syge af.

I Danmark er der efterhånden en del organisationer, som både kæmper for mere grøn omstilling og mindre madspild, og som samtidig formidler god, gratis og forsvarligt håndteret overskudsmad til udsatte.

Organisationer som f.eks. Kolding Madhjælp og Projekt Hjemløs er godkendt af Fødevarestyrelsen og gør et godt arbejde.

Det er vigtigt, at de udsatte behandles med værdighed og respekt, så der ikke er anledning til at påstå, at ’andenrangsmennesker får andenrangsmad’. God overskudsmad skal kunne spises af alle. Hverken maden eller mennesker skal forskelsbehandles.

Med fare for selvpromovering vil jeg også nævne et initiativ, som min egen organisation, Stop Spild af Mad, står bag sammen med Dansk Folkehjælp. Her formidler vores frivillige god og gratis julemad fra flere hundrede supermarkeder landet over ud til mange tusinde fattige og udsatte danskere.

Det vigtigste er, at maden ingenting fejler – den kan bare ikke sælges efter jul, fordi folk mister interessen for julemad.

Når man skal hjælpe udsatte mennesker, er det vigtigt at håndtere det professionelt. Der er intet galt i at hjælpe med gode madrester i ens lokalsamfund, men hvis modtagerne bliver syge af maden, gør det større skade end gavn.

Der er en forskel på at dele sine æbler fra æbletræet i baghaven om efteråret og til at dele en rest halvgammel pizza.

I Spanien er ’community fridge’ efterhånden et velkendt fænomen – et offentligt køleskab, hvor man kan sætte sine madrester for at hjælpe andre. Men der er ikke kontrol med madens kvalitet og holdbarhed, og i Danmark ville Fødevarestyrelsen for længst havde lukket initiativet.

Til sidst skal man også tænke over, hvorfor vores samfund har udviklet sig i en retning, så fattige familier i stigende grad overlever ved at bede om gratis madrester gennem Facebook.

tirsdag den 15. november 2016

Dagbladet Information - Er fryseren blevet sidste stop inden skraldespanden?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Næsten hver anden dansker har UFO’er liggende i fryseren. Vi narrer os selv til at tro, vi er gode, ved at fryse madrester ned – blot for at smide dem ud et år senere.

Kan du genkende situationen: Vi gemmer en rest fra aftensmaden i fryseren til senere brug. Vi glemmer at skrive ned, hvad det er, og hvornår vi har frosset det.

Der går et stykke tid, måske endda op til et år.

Den lille uformelige rest bliver glemt og forvandles stille og roligt til en UFO (Uidentificeret Frossent Objekt).

Og en dag skal fryseren afrimes, og vi finder UFO’en i skammekrogen, hvorefter vi kyler den ud. Og så begynder vi forfra med at fylde op.

Er vi omsider blevet mere bæredygtige - eller bruger vi blot de hurtige fix til at skubbe problemerne ud i fremtiden?

Hvad nytter det at købe en effektiv A+++ mærket fryser, hvis vi glemmer at afrime den - og derudover fylder den op med døde madrester? Hvad nytter det at plante egne æbletræer i haven med gode danske æbler, mens man samtidigt fortsat køber supermarkedsæbler fløjet ind fra den anden side af kloden?

Vi er ikke glade for spild og skal helst være så grønne som muligt. Men når problemet er ude af syne, er det også ude af sind. Derfor narrer vi os selv ved at skyde problemet til hjørne og fryse madresterne ned for blot at glemme dem. Når vi ikke længere kan se dem, er de ikke længere et problem for os.

Årsager til UFO’erne i fryseren er mange: Man glemmer maden, man glemmer at skrive datoen ned, man kan ikke gennemskue, hvad der er i pakkerne, det er for besværligt at tø op – og man fryser ned i for store portioner og når ikke at spise det hele, efter at maden er tøet op. Derved bliver fryseren sidste stop inden skraldespanden.

Ifølge en Epinion-undersøgelse for Stop Spild Af Mad har næsten hver anden dansker UFO’er liggende i fryseren. For fire ud af fem af os er det ren og skær forglemmelse, når vi ikke får spist maden i vores fryser.

Henrik Egede, direktør i hvidevarebrancheforeningen FEHA, siger, at en gennemsnitsfamilie bruger mellem 320 og 1.000 kr. om året på fryserens elregning.

Det svarer til ca. 14 pct. af den årlige elregning lidt afhængig af, hvor ofte der afrimes - gør man det ikke, er forbruget noget større. Derudover påpeger Henrik Egede, at de glemte frostvarer er tredobbelt spild: af tid, ressourcer og energi. Ikke for at glemme, at det også er madspild.

Hvis man ikke ønsker at omdanne sin fryser til hangar for UFO’er, skal man bevæbne sig med gode og nemme tricks:

Husk at portionsopdele, inden man fryser maden ned. Fryser man to liter chili con carne ned, skal man spise sig igennem to liter chili con carne, når man har tøet det op. Portionsopdeling giver langt bedre udnyttelse af maden.

At lave et fryse-register er også en god idé. Skriver man labels på den nedfrosne mad, har labels tendens til at falde af.

Men man kan i stedet lave et nummereringssystem, hvor man med tusch skriver et nummer på selve plastikposen/bøtten. Og i et register på papir, mobiltelefon, computer eller tablet noterer man nummeret sammen med, hvilken mad der er tale om, og hvornår det er frosset.

At spise op i sin fryser er altid en god idé. Det er en god idé at have alle UFO’er et synligt sted i fryseren. Og så én gang om måneden kaste sig ud i ’tøm fryseren-retter’. Biksemad, gryderetter, tærter og hjemmelavet pizza med frosne skjulte skatte kan være et hit. Især her inden jul er det en god idé at få tømt ud og gøre plads til julens gode overskud.

Og til sidst: Hav tjek på temperaturen. Et køleskab skal være mellem 3 og 5 grader og fryseren minus 18 grader. Og man skal sørge for, at rimlaget i fryseren ikke overstiger 5 mm. Overstiger rimlaget de 5 mm., vil man betale en større elregning til ingen verdens nytte.

Det behøver faktisk ikke være besværligt at bruge maden mere bæredygtigt i hverdagen. Men det kræver altså, at man fører de nye vaner hele vejen igennem.

tirsdag den 8. november 2016

FoodCulture - Virksomheder skal omdanne madspild til vækst

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Det er godt, at fødevaresektoren afsætter madspild til gode formål, men de bør fokusere på helt at undgå madspildet ved at tænke i skæve produkter.

Fødevareprodukter lavet af overskudsmad, biprodukter eller “grimme” frugt og grøntsager ser dagens lys. Prisvindende brands som Snact, Misfit Juice, FoPo Food Powder, Rubies in the Rubble, Toast Ale, Wonky, Kromkommer, Barstensvol, OverLekker og Spare Fruit er blandt de nye brands, som allerede er ved at indtage de internationale fødevaremarkeder. Dansk fødevaresektor bør blive inspireret til at åbne op for disse nye indtjeningsmuligheder.

Overskudsmad er godt. Men som Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skrev i sin kronik i Jyllands-Posten i september, er det kun godt og rigtigt, at overskydende mad går til velgørende formål - men det er endnu bedre, hvis vi ikke skaber overskudsmad.

Skæve frugter skal ende på supermarkedshylderne
Ifølge Miljø- og fødevareministeriet går der hvert år samlet 396.000 tons mad til spilde hos detailhandelen og fødevareindustrien

Med andre ord kan fødevaresektoren potentielt årligt tjene mange penge om på at omdanne madspild til vækst.

Med lidt god vilje kan de ”skæve” frugt og grøntsager fra landbruget og industrien ende på supermarkeds hylder. Både den engelske detailkæde Tesco samt den franske Intermarché har succes med disse typer produkter. Fødevareprodukter fremstillet af ”madspild” - såsom pulversupper af ”grimme” grøntsager, brødchips af overskudsbrød, marmelade af ”skæve” frugt og chips af diverse grøntsagsrester allerede hitter også udlandet.

Det sympatiske Wefood supermarked, som sælger mad tæt på sidste salgsdato, er i fuld gang med at vokse sig til en franchise. På blot to måneder har én Wefood butik haft 10.000 kunder igennem og samtidig har butikken omsat for mere end 250.000 kroner. Det betyder 60.000 kunder og en omsætning på 1,5 mio. kr. om året.

Med inspiration i WeFood kan et almindeligt supermarked oprette et mere synligt ”shop in shop” område med datovarer. Og derved sørge for, at maden bliver solgt i stedet for at havne i skraldespanden.

Ingen emballage giver portioner der passer
Mindre emballage og salg i løsvægt er voksende, senest med Københavns første emballagefrie supermarked, LØS Market, som jeg besøgte sammen med Politiken forleden. 90 % af danskerne vil gerne gøre noget ved emballagen, men ikke har noget valg.

Hos LØS Market kan man købe økologiske tørvarer som pasta og bælgfrugter efter samme koncept som slik i løssalg, hvor maden befinder sig i specielt designede ”siloer”. I Aarhus er emballagefri butik Rå Varer allerede i fuld gang. Og i Berlin har det emballagefri supermarked Original Unverpackt været åbent allerede i et stykke tid.

Måske kan konventionelle supermarkeder netop blive inspireret til at indføre ”køb i løsvægt” zoner på f.eks. ris, pasta eller gryn. Det vil også blive en håndsrækning til de over 1,5 mio. danske singler, der ikke kan forbruge store forpakninger.

Den grønne bølge er ikke længere kun forbeholdt hippier og de frelste - den er skam ved at blive mainstream og kan skabe en ny indtjeningsmulighed samt nye kundegrupper for landbruget, industrien og detailhandlen.

tirsdag den 25. oktober 2016

Altinget.dk | Fødevarer - Fødevaresektoren bør kapitalisere på den grønne bølge

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 25. oktober 2016 -


4,3 milliarder kroner om året. Det kan fødevaresektoren tjene ved at omdanne madspild til vækst.

De seneste års madrevolution - de grønne forbrugertrends som mindre madspild, mindre brug af emballage og kødfrie dage – er ved at blive mainstream og bør for alvor blive en fast del af fødevaresektorens udbud. Madrevolutionen gemmer nemlig på nye målgrupper og derved en større omsætning.

Landbruget, industrien og detailhandlen bør kigge på tre store voksende tendenser, som boomer frem på den danske forbrugsarena. Alle tre kan faktisk omsættes til nye typer markeder, tiltrække nye kundesegmenter – og dermed til sidst øge omsætningen.

Fokus på madspild er ikke bare en trend
Mindre madspild er ikke længere en aktivistisk undergrundsbevægelse. Kampen mod madspild skaffer på 8. år overskrifter og intet tyder længere på, at det er en forbipasserende trend.

Ifølge tal fra Miljø- og Fødevareministeriet går der hvert år samlet 263.000 tons til spilde hos detailhandlen og fødevareindustrien - omregner man det i kroner, svarer det ifølge Landbrug & Fødevarers estimat til 4,3 milliarder kroner om året.

Med andre ord kan fødevaresektoren tjene 4,3 milliarder kroner om året ved at omdanne madspild til vækst.

Den nyeste familiemedlem i kampen mod madspild er initiativet Wefood supermarked, som sælger mad tæt på sidste salgsdato, og som er i fuld gang ved at vokse sig til en franchise - med butik nr. to, som åbner senere på efteråret.

På blot to måneder har én Wefood butik haft 10.000 kunder igennem, og samtidig har butikken omsat for mere end 250.000 kroner. Det betyder 60.000 kunder og en omsætning på 1,5 millioner kroner om året.

Hvis Wefood ender med 250 butikker landet over, kan det i princippet være til fare for de konventionelle supermarkeders omsætning. Medmindre at de konventionelle supermarkeder netop bruger dette som inspiration til at øge deres egen omsætning.

Giv kunderne adgang til kampen mod madspild
Som jeg sagde til Berlingske, at med inspiration i dette kan et almindeligt supermarked oprette et synligt ”shop in shop” område med datovarer. Og derved sørge for at maden bliver solgt i stedet for at havne i skraldespanden - og samtidigt give kunderne nem adgang til kampen mod madspild.

Med lidt god vilje kan de ”skæve” frugt og grøntsager fra industrien også ende på supermarkedets hylder – og både den engelske detailkæde Tesco samt den franske Intermarché har succes med disse typer produkter.

Ikke at glemme nye typer fødevareprodukter fremstillet af ”madspild” - såsom pulversupper af ”grimme” grøntsager, brødchips af overskudsbrød, marmelade af ”skæve” frugter og chips af diverse grøntsagsrester; fødevareprodukter, som allerede hitter i udlandet. Disse produkter vil også skabe mere vækst for industrien og landbruget.

Konventionelle supermarkeder bør indføre køb i løsvægt
Trenden er voksende inden for mindre emballage og salg i løsvægt, senest med Københavns første og meget omtalte emballagefrie supermarked, LØS Market, som jeg besøgte sammen med Politiken forleden. 90% af danskerne vil gerne gøre noget ved emballagen, men har ikke noget valg.

LØS Market er ikke det første emballagefri supermarked i Danmark. I Aarhus er den emballagefri butik Rå Varer allerede i fuld gang. Og i Berlin har det emballagefri supermarked Original Unverpackt haft åbent i et stykke tid. Hos LØS Market kan man købe økologiske tørvarer som pasta og bælgfrugter efter samme koncept som slik i løssalg, hvor maden befinder sig i specielt designede ”siloer”. Derved undgår man dårlig hygiejne.

Måske kan konventionelle supermarkeder netop blive inspireret til at indføre ”køb i løsvægt” zoner på f.eks. ris, pasta eller gryn. Det vil også blive en håndsrækning til de over 1,5 mio. danske singler og enlige, der ikke kan forbruge de store pakker mad.

Flere kødfrie produkter i danske supermarkeder
Kødfrie dage er begyndt at hitte hos danskerne. Et stigende antal danskerne afholder med jævne mellemrum én kødløs dag om ugen - eller flere. Tal fra Dansk Vegetarforenings undersøgelse viser, at ca. 160.000 danskere opfatter sig som vegetarer - og ca. 60% af danskerne mener, at der kan være gode grunde til at spise mindre kød. Derfor bør industrien og detailhandlen få øje på denne voksende udvikling og overveje at indføre større udvalg af kødfrie produkter i supermarkeder.

Jeg mener absolut ikke, at vi skal afskaffe alt kød, men industrien og detailhandelen bør få øje på denne voksende kødfri udvikling - og overveje at indføre et større udvalg af kødfrie produkter i supermarkeder.

Den grønne bølge er ved at blive mainstream
Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen, med hvem Stop Spild Af Mad har et godt samarbejde med, sagde forleden, at i stedet for ”madspild” skal vi tænke i ”ressourcer”.

Den grønne bølge er ikke længere forbeholdt kun hippier og de frelste - den er skam ved at blive mainstream, og derfor skaber denne madrevolution en ny indtjeningsmulighed for landbruget, industrien og detailhandelen.

Mange producenter og supermarkeder er allerede godt med: alt fra styk-rabatter, mindre pakker kød og brød samt salg af skæve grøntsager. Senest en juice, produceret af æbler fra danske haveejere. Og brødchips af daggammelt brød. Det er stille og roligt begyndt.

En bølge af grønne mainstream-forbrugere er i dén grad på vej – og bølgen gemmer på en stor omsætning, hvis man formår at udnytte timingen til sin fordel.

torsdag den 20. oktober 2016

Dansk Handelsblad - Detailhandlen kan tjene 2,7 mia. kr. på madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 21. oktober 2016 -
http://www.dhblad.dk


Den grønne bølge er ikke længere kun forbeholdt hippier og de frelste - den er skam ved at blive mainstream. Derfor skaber denne madrevolution en ny indtjeningsmulighed for landbruget, industrien og detailhandlen - og kan tiltrække helt nye typer kundesegmenter. Ser man på et estimat fra Landbrug & Fødevarer, kan detailhandler årligt blive 2,7 mia kr. rigere blot på at tjene penge på madspild.

Mindre madspild er ikke længere en aktivistisk undergrundsbevægelse. Kampen mod madspild skaffer på 8. år overskrifter og intet længere tyder på, at det er en forbipasserende trend.

Den nyeste familiemedlem i kampen mod madspild er initiativet Wefood supermarked, som sælger mad tæt på sidste salgsdato, og som er i fuld gang ved at vokse sig til en franchise, med butik nr. to som åbner i senere på efteråret. På blot to måneder har én Wefood butik haft 10.000 kunder igennem og samtidig har butikken omsat for mere end 250.000 kroner. Det betyder 60.000 kunder og en omsætning på 1,5 mio. kr. om året. Hvis Wefood ender fx. med 250 butikker landet over, kan det i princippet være til fare for de konventionelle supermarkeds omsætning. Medmindre at de konventionelle supermarkeder netop bruger dette som inspiration til at øge deres egen omsætning.

Som jeg sagde til Berlingske, at med inspiration i dette kan et almindeligt supermarked oprette et synligt ”shop in shop” område med datovarer. Og derved sørge for at maden bliver solgt i stedet for at havne i skraldespanden og samtidigt give kunderne nem adgang til kampen mod madspild. Med lidt god vilje kan de ”skæve” frugt og grøntsager fra industrien og nye typer fødevareprodukter fremstillet af ”madspild” også ende på supermarkeds hylder. Både den engelske detailkæde Tesco samt den franske Intermarché har success med disse typer produkter.

Mindre emballage og salg i løsvægt trenden er voksende, senest med Københavns første og meget omtalte emballagefrie supermarked LØS Market, som jeg besøgte sammen med Politiken forleden. 90 % af danskerne vil gerne gøre noget ved emballagen, men ikke har noget valg. Hos LØS Market kan man købe økologiske tørvarer som pasta og bælgfrugter efter samme koncept som slik i løssalg, hvor maden befinder sig i specielt designede ”siloer”.

Måske kan konventionelle supermarkeder blive netop inspireret til at indføre ”køb i løsvægt” zoner på f.eks. ris, pasta eller gryn. Det vil også blive en håndsrækning til de over 1,5 mio. danske singler og enlige, der ikke kan forbruge de store pakker mad.

Kødfrie dage er begyndt at hitte hos danskerne. Et stigende antal danskerne afholder med jævne mellemrum en kødløs dag om ugen. Tal fra Dansk Vegetarforenings undersøgelse viser, at ca. 160.000 danskere opfatter sig som vegetarer - og ca. 60 % af danskerne mener, at der kan være gode grunde til at spise mindre kød. Derfor bør industrien og detailhandlen kigge på denne voksende udvikling og overveje at indføre større udvalg af kødfrie produkter i supermarkeder.