tirsdag den 15. april 2014

Politiken - Påsken bringer vores indre hamster frem

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Påsken står for døren, og onsdagen før Påske og lørdagen mellem Langfredag og Påskedag forventes at blive nogle af de travleste dage for landets supermarkeder. Vi er blevet bedre til at undgå madspild, men selv med den liberaliserede lukkelov (mindre supermarkeder, der har en årlig omsætning på under 32,2 mio. kr. må gerne holde åbent på helligdage), falder vores indre hamster gang på gang i madspildsfælden, når vi skal foretage os de store påskeindkøb til helligdagene. Julen og Påsken er blandt årets madspildshøjtider, og alene i påskemåneden smider det danske samfund ifølge Landbrug & Fødevarer mad ud for 1,4 mia. kr. 

Det er dog ikke kun alle os forbrugere der af os selv snubler i vores indkøbsvaner under Påsken – supermarkederne er skam også med til at piske det kunstige behov op.

I min research til denne artikel tog jeg en snak om vores indre Påske-hamster med sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal fra Food Future. Med hende talte jeg om, hvorfra tendensen udspringer.

Birthe Linddal fortæller, at den primære årsag er vaner: For flere årtier siden var butikkerne lukket gennmem hele Påsken, hvorfor var det ganske naturligt for danskerne at hamstre mad inden helligdagene begyndte – ganske enkelt fordi det ikke var fysisk muligt at købe mad i påskedagene. Dette knaphedssyndrom er dog et fortidslevn, der sidder dybt i mange – især hos den ældre del af befolkningen –  for hvem det stadig er meget vigtigt, at der er mad nok til alle gennem hele Påsken.

Birthe Linddal påpeger, at selvom lukkeloven i dag er blevet liberaliseret, spiller detailhandlen på vores indgroede vaner i deres markedsføringsstrategier og derigennem skaber en kunstig stemning i tilbudsaviser og reklamer: ”husk nu at få købt det hele ind til Påsken”. Og medierne bringer år efter år den samme påskehistorie om Familien Danmark på stor-indkøb inden påskedagene, hvilket også bidrager til at opretholde indtrykket af knaphedskulturen.

Birthe Linddal fortæller dog, at stemningen så småt er ved at vende sig, da  Påsken ikke længere omfatter så mange mad-tunge traditioner som for eks. Julen. Da det primært er den ældre del af befolkningen, som står for familiens påskefrokoster, bruger den yngre del af befolkningen Påsken til for for eks. havearbejde, rejser og ferie. En stigende tendens blandt yngre generationer omhandler ”godt fremfor nok” - store mængder mad bliver erstattet med mindre mængder, som til gengæld er i bedre kvalitet. 

Med tiden bliver flere nok indstillet på ”fra mere til bedre” -mentaliteten og undgår derved at falde i madspildsfælden. Og i Påsken er det specielt en god idé at ruste sig med med et par ekstra redskaber. Jeg har samlet en række nyttige Påske-madråd, som forhåbentligt kan inspirere:

Gør plads til Påsken: Spis dig igennem dit køleskabs- og fryserbeholdning inden Påsken og få tømt dine lagre. Så har du også plads til at gemme den ekstra overskudsmad, der måtte komme under og efter Påsken.

Husk den liberaliserede lukkelov og undgå hamsterfælden: Mindre supermarkeder har faktisk åbent i påskedage. Du kan købe ind lidt efter lidt, så du ikke overkøber.

Planlæg påskefrokosten: Hvor mange kommer med til påskefrokosten, og hvem er de? Husk, at de unge og fysisk aktive spiser større mængder mad, end børn og ældre. Er der nogle kræsne børn i selskabet, så indtænk det i planlægningen. Tommelfingerreglen for portionsstørrelser for gennemsnitlige voksne er 500 gram mad til en frokost og 800 gram til en middag – inklusiv brød. 

Ligesom i Julen er mindre størrelser fade og tallerkener stillet frem på bordet et godt trick til ikke at overspise – og ej heller overfordre skraldespanden. Stil maden gradvist ind og frem på bordet – den holder sig længere, når den er i køleskabet.

Før en ”madspildsdagbog” under Påsken, Julen og de store familiemiddage – derved vil du også lære af dine erfaringer til kommede års Påske og blive klogere på ikke at gentage madspildsfælderne.

Hav en plan for rester allerede fra starten af: Hvilke rester vil du fryse, og hvilke rester bruger du til salater, til croutoner, til at indgå i bagværk, til madpakker mm. Husk at rester er bonusmad – ikke en straf.

Sild er altid noget, der bliver tilbage efter Påsken. Undgå at silden langsomt dør i dit køleskab: marinerede sild skal drænes, skæres ud i små tern og genopleves i en sildesalat med for eks. mayonnaise/surmælksdressing, tilsat karry og løg. Fiskefileter kan bruges i en sandwich med grøn salat og resmoulade. Rester af tilberedt kød og kødpålæg kan altid komme i biksemad eller omelet – eller skæres i små bidder og bruges i grøn salat med god dressing, drysset på med croutoner. 

Tilberedte løg og rodfrugter skæres i tern, fryses og kan senere hen komme i sammenkogte retter, supper eller som fyld i frikadeller. Rester af kogt ris kan bruges som fyld i frikadeller – eller steges på panden og bruges i salater. Overskudsbrød skives og fryses til senere brug. Rester af mælkeprodukter bruges til at komme i bolledej til at lave boller – har du ikke plads til st spise bollerne efter Påsken, så frys dem til senere brug.

Stor tak til madeksperten Nethe Plenge for at have hjulpet mig på ovennævnte råd. 

Velbekomme og glædelig Påske!

Think.Eat.Save - Future Survival of Human Civilization will Depend on Cutting Food Losses and Waste

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark


The debate on food losses and waste is beginning to replace the debate about climate change. The latest IPCC report recently launched in Yokohama, Japan, revealed some rather upsetting details about the future prospects of humanity. Not only the growing climate change, escalating world population growth and lack of resources, but also the growing food scarcity may rewrite the course of our civilization – unless we start acting now.

Global warming contributes to climate change, which makes it more and more difficult to grow food for billions of hungry mouths. Today, the world’s population human counts 7 billion people. In 2050, we will grow to 9 billion and according to recent numbers from UN, in 2100 the human population will reach 11 billion people. FAO estimates, that already in 2050, we need to produce 70% more food comparing to today, in order to be able to feed the entire human population.

The most upsetting part is that we already have all the food that we need – in fact event more than enough.

While the amount of hungry mouths on Earth is growing, the numbers from UNEP reveal that 40% of this planet’s agricultural land is used to produce the food which no one eats. Every hungry child, man and woman in the world can be potentially fed with the enormous food losses and waste being produced on this planet!

In the future, we cannot afford to produce the food to feed our garbage bins. In the future, the very survival of human civilization will depend on cutting the food losses and waste.

IPCC report reveals that as the Earth’s climate gets warmer and warmer, it will affect the global production of food – from farm to sea. The new climate will also require more intensive production of food, which will affect the planet’s nature and biodiversity. And while 1/3 of the world’s food is wasted or lost, it adds up to the global resource scarcity. Not to forget the pressing demand for food from the growing population.

This is not a science fiction scenario - fight against food waste is vital for ensuring the food supply and thus ensuring the future survival of our species.

Soon, I will be speaking at the United Nations FAO’s SAVE FOOD Congress in Düsseldorf – and I am honored to be a speaker among world’s esteemed top politicians and experts on food. When I was speaking at SAVE FOOD Congress back in 2011, everybody was focusing on the problems and numbers of food losses and waste. This year, the focus is on the solutions.

Food waste in not a new issue on the agenda of media and public debate. More and more reports, projects, conferences and assemblies are being held to target the problems of food losses and food waste. The focus generates action, which is positive, yet we must remember to take action – and not just talk about it.

Fortunately, more and more solutions against food losses and waste are being developed – and solutions are indeed the next solid step in the fight against food waste.

There is no One Miracle Solution – we must be all united against food waste, in the entire value chain from farm to fork. Also, we must focus on new green growth: less food waste needs to create new jobs – not cut jobs. I am pleased to see the many good initiatives against food losses and waste in Denmark, Europe and the other parts of the world – initiatives which not only save the enormous amounts of food waste, but also generate new businesses for the industry.

We must be creative, think out of the box and dare to dream the ultimate dream: a food waste free world.

And well, our final goal is simple: to put ourselves out of jobs - when the world finally stops wasting food.

I believe that we can change our future. 
I believe that we can change rewrite the course of our civilization.
I believe that food waste free world can become a reality.

Now, it’s time to act!

tirsdag den 11. marts 2014

Politiken - Dele-forbruget bunder både i fællesskab og sund fornuft

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Hvorfor smide tingene ud, hvis man kan dele – eller endnu bedre, tjene penge på dem? Næste gang du gemmer din boremaskine, som du kun bruger een gang om året, bagerst i skabet, er det en god idé at huske på, at du ikke alene kan låne boremaskinen ud til andre, men nu også kan leje den ud - og derved oven i købet tjene lidt penge på det.

For mange danskerne er det blevet ”trendy” at dele, selvom det egentlig ikke burde være kun en trend, men noget som forekom folk helt naturligt.

”Jo flere ting du ejer, desto flere ting ejer dig,” siger en talemåde fra Østen. Ved hjælp af ny teknologi og sociale medier er den nye type forbrug, dele-forbrug, ved at blomstre op, så danskerne på den kloge måde er begyndt at gøre op med brug-og-smid-væk kulturen – hvor man deler, lejer ting ud til andre, bytter og reparerer. 

Flere og flere nye initiativer dukker op: Et hav ef madfællesskaber og madklubber vokser på Facebook – bl.a. Share a Meal Aarhus, hvor borgere får mulighed for at dele deres overskud med hinanden. Initiativ som DelJorden hjælper folk med at dele deres haver med hinanden og få plukket hinandens frugt under høsttiden. Den nye hjemmeside By-del.dk giver borgerne mulighederne for at låne ting ud til hinanden, som for eks. værktøj og andet udstyr, på Udlejning.dk kan man udleje sine ting og tjene lidt penge på dem og på hjemmesiden Afhent.dk kan man få afhentet fx. sit gamle og stadig funktionelle TV eller strygejern, så andre kan få glæde af det.

Initiativet om samkørsler, som GoMore tilbyder, giver en mulighed for at spare en del penge på sine transportudgifter og gennem Airbnb kan man både udleje sin tomme sommerhus og selv få glæde af at bo billige steder, når man er i udlandet. Også flere byttemarkeder blomster op i byerne, hvor man får mulighed for at bytte sit tøj til nyt.

Dykker man dybere ind i emnet, finder man faktisk mange hjælpsomme danskere, der tænker på deres medmennesker og er klar til at dele deres overskud med andre. Ikke alene er danskerne gode til at opstille vejboder med overskudsæbler og dele deres overskud fra haver og kolonihaver, men vi er også begyndt at invitere naboerne på restegilder og dele hjemmelavede kager med folk i opgangen (jeg gør det også selv med glæde). Endda er der flere skraldere, der deler deres fangst med venner og bekendte efter skraldeturene.

Forbrugerne er så småt ved at tage situationen i deres egen hånd. Flere og flere hjemmesider og hjælpegrupper på sociale medier er begyndt at guide folk til at reparere alt fra it-udstyr til køkkenmaskiner i protest mod elektronikkens ”indbyggede forældelse” - en bevægelse, som gør op med at ”det er billigere at købe en ny toaster, end at reparere den gamle”. Kreativiteten gror også på hjemmesider som for eks. IkeaHackers.net hvor man kan få nye ideer til selv at lave nye møbler – og meget andet – ud af sine nuværende IKEA møbler. 

En undersøgelse nævnt i Politiken for nylig viste, at omkring 25% af unge mellem 18 og 29 år indenfor det seneste år har købt nyt tøj, fordi deres gamle tøj var til vask. Alligevel er der noget, der tyder på, at det blandt flere unge er begyndt at blive in og endda et statussymbol at dele tøj med hinanden og gøre et godt kup i genbrugstøjbutikken. Tøjkæder som H&M er begyndt at indsamle gammelt tøj med henblik på at bruge det i ny produktion, og selv på ASOS tøjbutikkens hjemmeside finder man i dag genbrugstøj-outlet. 

Kunsten er ikke længere at eje dyrt tøj og sager, som ser dyre og smarte ud – kunsten er at eje tøj og sager, som ikke er dyre og måske endda er genbrug – men som ser dyre og smarte ud.

For selvom den voksende verdensbefolkning lægger stigende pres på planetens ressourcer, er dele-forbrug ikke en nyreligiøs kultur drevet af asketer, klunsere, hippier eller dommedags-klimaforandringsprædikanter. Dele-forbrug er drevet af den voksende sunde økonomiske fornuft blandt befolkningen om ikke at fordre sin skraldespand med tusindvis af kroner, om at spare tid og om at gøre livet meget lettere. Og når bieffekten så er, at man giver et lille bidrag til at gøre vores planet og vores medmennesker en tjeneste, bliver dele-forbruget endnu mere sympatisk.  

Jeg har talt med Kristian Jørgensen, projektkoordinator hos initiativet By-del.dk, hvor danskerne kan have mulighed for at komme i kontakt med hinanden og dele. Kristian Jørgensen fortæller, at dele-forbruget er blevet en kulturel dåseåbner, da danskerne ikke alene deler deres ting, men også kommer i kontakt med hinanden og danner nye fællesskaber og nye venskaber.

Især lokale deler ting med hinanden, hvor der fx. opstår lånefællesskaber af værktøj i opgangen. Mange unge er ifølge Kristian Jørgensen vilde med at deltage i byttemarkeder – og internettet og sociale medier gør det nemmere at hurtigt komme i kontakt med hinanden og dele.

Håndtaget til alt dette hedder økonomisk fornuft – og ikke løftede pegefingre eller dommedagsprofetier om Jordens knappe ressourcer og stigende klimaforandringer, for det har vi hørt nok om siden COP15. Denne nye bølge er tværtimod forankret i både fællesskab og sund fornuft, derfor har den fat i en meget længere ende, end klima- og miljøbølgen. Det er ikke bare en ”dille”, som går væk om et par år.

Ifølge FN bor 70% af verdensbefolkningen i byerne i 2050, hvorfor er dele-forbruget ikke alene en god idé til ressource effektivisering, men også er oplagt i praktiske sammenhænge. 

Industrien skal naturligvis ikke lide under denne udvikling – og må derfor også følge med denne nye forbrugerbølge og indtænke nye løsninger for produktion og genbrug. 

Vi går ind i en spændende fremtid – en fremtid, hvor forbrugere har generobret magten, hvor it-teknologien bringer folk tættere sammen, og hvor der kommer større vilje for at gøre noget godt for sine medmennesker. 

søndag den 23. februar 2014

Politiken - Nordkoreanske tilstande indtager danskernes madvaner

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Mange af os kender situationen: Man er på hotel og betragter en dansk famille med to voksne og to børn, som alle indtager den overdådige morgenmadsbuffet. Alle typer mad bliver afprøvet– og bjerge af tallerkener med uspiste madrester hober sig op på familiens bord. Ofte bliver der spist ganske lidt af retten, mens der allerede smages på en ny ret - og en ny og en ny. 

Man skulle næsten tro, at familien ikke kom fra Danmark men fra Nordkorea – og dette var deres første bekendtskab med den vestlige overflod. Især er buffeten en stor udfordring, har en direktør fra Hotel Scandic fortalt mig for nylig, eftersom netop buffeten gør folk til madsvin. For pludselig i dén situation er det helt i orden at gå amok i mad. Som man aldrig ville have gjort det, hvis man havde bestilt og betalt for én ret ad gangen.

Vi bor i et land, hvor ingen i modsætning til lande med hungersnød heldigvis dør af sult. Alligevel slår vores hamster-gen til, når vi skal foretage madindkøb til for eks. Påsken. Og det endda til trods for den liberaliserede lukkelov – for uha, vi må jo sikre os, at der også er mad nok i morgen!

Dengang før Facebook, Internettet, NSA, TV, el-biler, fast food, samtalekøkkener, Zumba og industrialiseringen – dengang for bare et par hundrede år siden – knoklede vores forfædre hårdt på markerne fra solen stod op til solen gik ned. Dengang var livet surt og hårdt, og menneskerne havde brug for ekstra sul på kroppen og en solid kost med store portioner for at kunne klare det hårde fysiske arbejde.

Meget er sket på de par hundrede år, og mennesket lever i dag ved hjælp af og igennem Internettet, og er blevet til en e-generation af facebookere, og hvad der ellers hører til. Vi tilbringer det meste af vores tid – enten på kontorstolen, ved køkkenbordet eller på toilettet – klistret til en computerskærm, en iPad eller en smartphone. Med andre ord træller vi ikke hårdt i marken, som vores forfædre gjorde.

Og dog er vores appetit ikke mindsket – nej, tværtimod spiser vi igennem. Og dette kan også ses på fødevareprodukterne i supermarkederne, hvor den amerikanske Super Size kultur langsomt er ved at snige sig ind på Danmark.

For bare 5-8 år siden skulle man bære butikkernes indkøbskurve, hvor de fleste indkøbskurve i dag har hjul. Og de fleste indkøbsvogne er blevet større, så vi forbrugere er tilbøjelige til at købe lige lidt mere, end vi egentligt har brug for.

Og det stopper ikke her. En stikprøve-spørgerunde blandt mine mange facebookvenner afslører nogle interessante observationer (og tak for dem, venner). Sjovt nok er det primært de usunde fødevarer, der har fået vokseværk:

Sodavandsflaskerne er blevet større – fra 0,25 liter til senere 0,33 liter, ½ liter, 1 liter – og nu 2 liters flasker. Slik- og chipsposer og ispinde er blevet større. Der er kommet flere buffet restauranter. Flere mertilbud – eksempelvis tre croissanter i stedet for een. 2 liters sodavand og gigantiske popcornsbægrer i biograffen, velbekomme. Større størrelser tallerkener. Flere king-size burgere i junk food kæderne. Slik og chips sektionerne i butikkerne bliver bare større og større. Flere familiepakker med for eks. frossen lasagne. Chokoladebarer i forpakninger med to i stedet for een. Og listen fortsætter.

Men også menneskerne er blevet større – Skejby Sygehus skriftede for nogle år siden sengene ud til et nummer større. Selv kisterne leveres i dag i større og bredere størrelser. Og flere flyselskaber har introduceret større størrelser flysæder.

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen er forekomsten af overvægt i Danmark steget inden for de seneste årtier: 47 % af den voksne befolkning er overvægtige, og omkring 13 % af befolkningen er svært overvægtige.

Mjah, er vi kollektivt ved at udvikle en madsvin-kultur? Er på vej mod de amerikanske tilstande, hvor man til morgenmand får serveret 12 pandekager og køber mayonnaise i to liters dunke? Og har vi glemt, at vi kommer fra Danmark og ikke fra Nordkorea, når vi angriber restauranternes og kantinernes buffeter?

Undgå madspild – spis på NOMA, jokede een af mine venner forleden. Tjo, det handler vel ikke om at lægge hele sit buget på den smarte toprestaurant (og jeg er sikker på, at det ikke bliver en vedvarende fornøjelse), men det handler i bund og grund om mådehold. Og så handler det om vores egen sundhed og helbred.

Hvorfor tage et bjerg af mad på tallerkenen, når man kan gå to gange til buffeten. Hvorfor købe tre wienerbrød, når man ved, at man kun kan få spist eet. Hvorfor tage en stor indkøbsvogn, når man kan nøjes med en mindre.

Det handler om at blive en klog og opmærksom forbruger og ikke lade sig jage rundt i manegen. Vi er selvstændigt tænkende væsner bag indkøbsvognen, ikke forbruger-zombier spændt for vognen.

Det er dig, der fylder din tallerken op ved buffeten – tjeneren står ikke med en pistol rettet mod dig og truer dig til at fylde op. Det er dig, der bestemmer om du skal have een eller tre croissanter – og ikke 7-11-ekspedient. Det er dig, der kan bede om en mindre sodavand i biograffen end den på to liter. Det er absolut ikke forbudt at tænke selv.

Du bestemmer over dine madvaner – ikke omvendt.