tirsdag den 15. november 2016

Dagbladet Information - Er fryseren blevet sidste stop inden skraldespanden?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Næsten hver anden dansker har UFO’er liggende i fryseren. Vi narrer os selv til at tro, vi er gode, ved at fryse madrester ned – blot for at smide dem ud et år senere.

Kan du genkende situationen: Vi gemmer en rest fra aftensmaden i fryseren til senere brug. Vi glemmer at skrive ned, hvad det er, og hvornår vi har frosset det.

Der går et stykke tid, måske endda op til et år.

Den lille uformelige rest bliver glemt og forvandles stille og roligt til en UFO (Uidentificeret Frossent Objekt).

Og en dag skal fryseren afrimes, og vi finder UFO’en i skammekrogen, hvorefter vi kyler den ud. Og så begynder vi forfra med at fylde op.

Er vi omsider blevet mere bæredygtige - eller bruger vi blot de hurtige fix til at skubbe problemerne ud i fremtiden?

Hvad nytter det at købe en effektiv A+++ mærket fryser, hvis vi glemmer at afrime den - og derudover fylder den op med døde madrester? Hvad nytter det at plante egne æbletræer i haven med gode danske æbler, mens man samtidigt fortsat køber supermarkedsæbler fløjet ind fra den anden side af kloden?

Vi er ikke glade for spild og skal helst være så grønne som muligt. Men når problemet er ude af syne, er det også ude af sind. Derfor narrer vi os selv ved at skyde problemet til hjørne og fryse madresterne ned for blot at glemme dem. Når vi ikke længere kan se dem, er de ikke længere et problem for os.

Årsager til UFO’erne i fryseren er mange: Man glemmer maden, man glemmer at skrive datoen ned, man kan ikke gennemskue, hvad der er i pakkerne, det er for besværligt at tø op – og man fryser ned i for store portioner og når ikke at spise det hele, efter at maden er tøet op. Derved bliver fryseren sidste stop inden skraldespanden.

Ifølge en Epinion-undersøgelse for Stop Spild Af Mad har næsten hver anden dansker UFO’er liggende i fryseren. For fire ud af fem af os er det ren og skær forglemmelse, når vi ikke får spist maden i vores fryser.

Henrik Egede, direktør i hvidevarebrancheforeningen FEHA, siger, at en gennemsnitsfamilie bruger mellem 320 og 1.000 kr. om året på fryserens elregning.

Det svarer til ca. 14 pct. af den årlige elregning lidt afhængig af, hvor ofte der afrimes - gør man det ikke, er forbruget noget større. Derudover påpeger Henrik Egede, at de glemte frostvarer er tredobbelt spild: af tid, ressourcer og energi. Ikke for at glemme, at det også er madspild.

Hvis man ikke ønsker at omdanne sin fryser til hangar for UFO’er, skal man bevæbne sig med gode og nemme tricks:

Husk at portionsopdele, inden man fryser maden ned. Fryser man to liter chili con carne ned, skal man spise sig igennem to liter chili con carne, når man har tøet det op. Portionsopdeling giver langt bedre udnyttelse af maden.

At lave et fryse-register er også en god idé. Skriver man labels på den nedfrosne mad, har labels tendens til at falde af.

Men man kan i stedet lave et nummereringssystem, hvor man med tusch skriver et nummer på selve plastikposen/bøtten. Og i et register på papir, mobiltelefon, computer eller tablet noterer man nummeret sammen med, hvilken mad der er tale om, og hvornår det er frosset.

At spise op i sin fryser er altid en god idé. Det er en god idé at have alle UFO’er et synligt sted i fryseren. Og så én gang om måneden kaste sig ud i ’tøm fryseren-retter’. Biksemad, gryderetter, tærter og hjemmelavet pizza med frosne skjulte skatte kan være et hit. Især her inden jul er det en god idé at få tømt ud og gøre plads til julens gode overskud.

Og til sidst: Hav tjek på temperaturen. Et køleskab skal være mellem 3 og 5 grader og fryseren minus 18 grader. Og man skal sørge for, at rimlaget i fryseren ikke overstiger 5 mm. Overstiger rimlaget de 5 mm., vil man betale en større elregning til ingen verdens nytte.

Det behøver faktisk ikke være besværligt at bruge maden mere bæredygtigt i hverdagen. Men det kræver altså, at man fører de nye vaner hele vejen igennem.

tirsdag den 8. november 2016

FoodCulture - Virksomheder skal omdanne madspild til vækst

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Det er godt, at fødevaresektoren afsætter madspild til gode formål, men de bør fokusere på helt at undgå madspildet ved at tænke i skæve produkter.

Fødevareprodukter lavet af overskudsmad, biprodukter eller “grimme” frugt og grøntsager ser dagens lys. Prisvindende brands som Snact, Misfit Juice, FoPo Food Powder, Rubies in the Rubble, Toast Ale, Wonky, Kromkommer, Barstensvol, OverLekker og Spare Fruit er blandt de nye brands, som allerede er ved at indtage de internationale fødevaremarkeder. Dansk fødevaresektor bør blive inspireret til at åbne op for disse nye indtjeningsmuligheder.

Overskudsmad er godt. Men som Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skrev i sin kronik i Jyllands-Posten i september, er det kun godt og rigtigt, at overskydende mad går til velgørende formål - men det er endnu bedre, hvis vi ikke skaber overskudsmad.

Skæve frugter skal ende på supermarkedshylderne
Ifølge Miljø- og fødevareministeriet går der hvert år samlet 396.000 tons mad til spilde hos detailhandelen og fødevareindustrien

Med andre ord kan fødevaresektoren potentielt årligt tjene mange penge om på at omdanne madspild til vækst.

Med lidt god vilje kan de ”skæve” frugt og grøntsager fra landbruget og industrien ende på supermarkeds hylder. Både den engelske detailkæde Tesco samt den franske Intermarché har succes med disse typer produkter. Fødevareprodukter fremstillet af ”madspild” - såsom pulversupper af ”grimme” grøntsager, brødchips af overskudsbrød, marmelade af ”skæve” frugt og chips af diverse grøntsagsrester allerede hitter også udlandet.

Det sympatiske Wefood supermarked, som sælger mad tæt på sidste salgsdato, er i fuld gang med at vokse sig til en franchise. På blot to måneder har én Wefood butik haft 10.000 kunder igennem og samtidig har butikken omsat for mere end 250.000 kroner. Det betyder 60.000 kunder og en omsætning på 1,5 mio. kr. om året.

Med inspiration i WeFood kan et almindeligt supermarked oprette et mere synligt ”shop in shop” område med datovarer. Og derved sørge for, at maden bliver solgt i stedet for at havne i skraldespanden.

Ingen emballage giver portioner der passer
Mindre emballage og salg i løsvægt er voksende, senest med Københavns første emballagefrie supermarked, LØS Market, som jeg besøgte sammen med Politiken forleden. 90 % af danskerne vil gerne gøre noget ved emballagen, men ikke har noget valg.

Hos LØS Market kan man købe økologiske tørvarer som pasta og bælgfrugter efter samme koncept som slik i løssalg, hvor maden befinder sig i specielt designede ”siloer”. I Aarhus er emballagefri butik Rå Varer allerede i fuld gang. Og i Berlin har det emballagefri supermarked Original Unverpackt været åbent allerede i et stykke tid.

Måske kan konventionelle supermarkeder netop blive inspireret til at indføre ”køb i løsvægt” zoner på f.eks. ris, pasta eller gryn. Det vil også blive en håndsrækning til de over 1,5 mio. danske singler, der ikke kan forbruge store forpakninger.

Den grønne bølge er ikke længere kun forbeholdt hippier og de frelste - den er skam ved at blive mainstream og kan skabe en ny indtjeningsmulighed samt nye kundegrupper for landbruget, industrien og detailhandlen.

tirsdag den 25. oktober 2016

Altinget.dk | Fødevarer - Fødevaresektoren bør kapitalisere på den grønne bølge

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 25. oktober 2016 -


4,3 milliarder kroner om året. Det kan fødevaresektoren tjene ved at omdanne madspild til vækst.

De seneste års madrevolution - de grønne forbrugertrends som mindre madspild, mindre brug af emballage og kødfrie dage – er ved at blive mainstream og bør for alvor blive en fast del af fødevaresektorens udbud. Madrevolutionen gemmer nemlig på nye målgrupper og derved en større omsætning.

Landbruget, industrien og detailhandlen bør kigge på tre store voksende tendenser, som boomer frem på den danske forbrugsarena. Alle tre kan faktisk omsættes til nye typer markeder, tiltrække nye kundesegmenter – og dermed til sidst øge omsætningen.

Fokus på madspild er ikke bare en trend
Mindre madspild er ikke længere en aktivistisk undergrundsbevægelse. Kampen mod madspild skaffer på 8. år overskrifter og intet tyder længere på, at det er en forbipasserende trend.

Ifølge tal fra Miljø- og Fødevareministeriet går der hvert år samlet 263.000 tons til spilde hos detailhandlen og fødevareindustrien - omregner man det i kroner, svarer det ifølge Landbrug & Fødevarers estimat til 4,3 milliarder kroner om året.

Med andre ord kan fødevaresektoren tjene 4,3 milliarder kroner om året ved at omdanne madspild til vækst.

Den nyeste familiemedlem i kampen mod madspild er initiativet Wefood supermarked, som sælger mad tæt på sidste salgsdato, og som er i fuld gang ved at vokse sig til en franchise - med butik nr. to, som åbner senere på efteråret.

På blot to måneder har én Wefood butik haft 10.000 kunder igennem, og samtidig har butikken omsat for mere end 250.000 kroner. Det betyder 60.000 kunder og en omsætning på 1,5 millioner kroner om året.

Hvis Wefood ender med 250 butikker landet over, kan det i princippet være til fare for de konventionelle supermarkeders omsætning. Medmindre at de konventionelle supermarkeder netop bruger dette som inspiration til at øge deres egen omsætning.

Giv kunderne adgang til kampen mod madspild
Som jeg sagde til Berlingske, at med inspiration i dette kan et almindeligt supermarked oprette et synligt ”shop in shop” område med datovarer. Og derved sørge for at maden bliver solgt i stedet for at havne i skraldespanden - og samtidigt give kunderne nem adgang til kampen mod madspild.

Med lidt god vilje kan de ”skæve” frugt og grøntsager fra industrien også ende på supermarkedets hylder – og både den engelske detailkæde Tesco samt den franske Intermarché har succes med disse typer produkter.

Ikke at glemme nye typer fødevareprodukter fremstillet af ”madspild” - såsom pulversupper af ”grimme” grøntsager, brødchips af overskudsbrød, marmelade af ”skæve” frugter og chips af diverse grøntsagsrester; fødevareprodukter, som allerede hitter i udlandet. Disse produkter vil også skabe mere vækst for industrien og landbruget.

Konventionelle supermarkeder bør indføre køb i løsvægt
Trenden er voksende inden for mindre emballage og salg i løsvægt, senest med Københavns første og meget omtalte emballagefrie supermarked, LØS Market, som jeg besøgte sammen med Politiken forleden. 90% af danskerne vil gerne gøre noget ved emballagen, men har ikke noget valg.

LØS Market er ikke det første emballagefri supermarked i Danmark. I Aarhus er den emballagefri butik Rå Varer allerede i fuld gang. Og i Berlin har det emballagefri supermarked Original Unverpackt haft åbent i et stykke tid. Hos LØS Market kan man købe økologiske tørvarer som pasta og bælgfrugter efter samme koncept som slik i løssalg, hvor maden befinder sig i specielt designede ”siloer”. Derved undgår man dårlig hygiejne.

Måske kan konventionelle supermarkeder netop blive inspireret til at indføre ”køb i løsvægt” zoner på f.eks. ris, pasta eller gryn. Det vil også blive en håndsrækning til de over 1,5 mio. danske singler og enlige, der ikke kan forbruge de store pakker mad.

Flere kødfrie produkter i danske supermarkeder
Kødfrie dage er begyndt at hitte hos danskerne. Et stigende antal danskerne afholder med jævne mellemrum én kødløs dag om ugen - eller flere. Tal fra Dansk Vegetarforenings undersøgelse viser, at ca. 160.000 danskere opfatter sig som vegetarer - og ca. 60% af danskerne mener, at der kan være gode grunde til at spise mindre kød. Derfor bør industrien og detailhandlen få øje på denne voksende udvikling og overveje at indføre større udvalg af kødfrie produkter i supermarkeder.

Jeg mener absolut ikke, at vi skal afskaffe alt kød, men industrien og detailhandelen bør få øje på denne voksende kødfri udvikling - og overveje at indføre et større udvalg af kødfrie produkter i supermarkeder.

Den grønne bølge er ved at blive mainstream
Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen, med hvem Stop Spild Af Mad har et godt samarbejde med, sagde forleden, at i stedet for ”madspild” skal vi tænke i ”ressourcer”.

Den grønne bølge er ikke længere forbeholdt kun hippier og de frelste - den er skam ved at blive mainstream, og derfor skaber denne madrevolution en ny indtjeningsmulighed for landbruget, industrien og detailhandelen.

Mange producenter og supermarkeder er allerede godt med: alt fra styk-rabatter, mindre pakker kød og brød samt salg af skæve grøntsager. Senest en juice, produceret af æbler fra danske haveejere. Og brødchips af daggammelt brød. Det er stille og roligt begyndt.

En bølge af grønne mainstream-forbrugere er i dén grad på vej – og bølgen gemmer på en stor omsætning, hvis man formår at udnytte timingen til sin fordel.

torsdag den 20. oktober 2016

Dansk Handelsblad - Detailhandlen kan tjene 2,7 mia. kr. på madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 21. oktober 2016 -
http://www.dhblad.dk


Den grønne bølge er ikke længere kun forbeholdt hippier og de frelste - den er skam ved at blive mainstream. Derfor skaber denne madrevolution en ny indtjeningsmulighed for landbruget, industrien og detailhandlen - og kan tiltrække helt nye typer kundesegmenter. Ser man på et estimat fra Landbrug & Fødevarer, kan detailhandler årligt blive 2,7 mia kr. rigere blot på at tjene penge på madspild.

Mindre madspild er ikke længere en aktivistisk undergrundsbevægelse. Kampen mod madspild skaffer på 8. år overskrifter og intet længere tyder på, at det er en forbipasserende trend.

Den nyeste familiemedlem i kampen mod madspild er initiativet Wefood supermarked, som sælger mad tæt på sidste salgsdato, og som er i fuld gang ved at vokse sig til en franchise, med butik nr. to som åbner i senere på efteråret. På blot to måneder har én Wefood butik haft 10.000 kunder igennem og samtidig har butikken omsat for mere end 250.000 kroner. Det betyder 60.000 kunder og en omsætning på 1,5 mio. kr. om året. Hvis Wefood ender fx. med 250 butikker landet over, kan det i princippet være til fare for de konventionelle supermarkeds omsætning. Medmindre at de konventionelle supermarkeder netop bruger dette som inspiration til at øge deres egen omsætning.

Som jeg sagde til Berlingske, at med inspiration i dette kan et almindeligt supermarked oprette et synligt ”shop in shop” område med datovarer. Og derved sørge for at maden bliver solgt i stedet for at havne i skraldespanden og samtidigt give kunderne nem adgang til kampen mod madspild. Med lidt god vilje kan de ”skæve” frugt og grøntsager fra industrien og nye typer fødevareprodukter fremstillet af ”madspild” også ende på supermarkeds hylder. Både den engelske detailkæde Tesco samt den franske Intermarché har success med disse typer produkter.

Mindre emballage og salg i løsvægt trenden er voksende, senest med Københavns første og meget omtalte emballagefrie supermarked LØS Market, som jeg besøgte sammen med Politiken forleden. 90 % af danskerne vil gerne gøre noget ved emballagen, men ikke har noget valg. Hos LØS Market kan man købe økologiske tørvarer som pasta og bælgfrugter efter samme koncept som slik i løssalg, hvor maden befinder sig i specielt designede ”siloer”.

Måske kan konventionelle supermarkeder blive netop inspireret til at indføre ”køb i løsvægt” zoner på f.eks. ris, pasta eller gryn. Det vil også blive en håndsrækning til de over 1,5 mio. danske singler og enlige, der ikke kan forbruge de store pakker mad.

Kødfrie dage er begyndt at hitte hos danskerne. Et stigende antal danskerne afholder med jævne mellemrum en kødløs dag om ugen. Tal fra Dansk Vegetarforenings undersøgelse viser, at ca. 160.000 danskere opfatter sig som vegetarer - og ca. 60 % af danskerne mener, at der kan være gode grunde til at spise mindre kød. Derfor bør industrien og detailhandlen kigge på denne voksende udvikling og overveje at indføre større udvalg af kødfrie produkter i supermarkeder.

onsdag den 28. september 2016

The Huffington Post - Do We Really Need A Food Waste Police?

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark 

published on The Huffington Post on September 28th 2016 -
http://www.huffingtonpost.com/selina-juul/do-we-really-need-a-food-_b_12108406.html


Recently, the laws against food waste are starting to gain momentum. France and Italy have already implemented the laws against food waste. The governments in UK, Finland, Canada and Chile are already looking into it. And several large petitions are set off to influence the EU politicians in hope of implementing the laws agains food waste all across the EU.

But if we take a closer look into these laws, one might wonder: is the “Food Waste Police” the right approach in the fight against food waste?

Arash Derambarsh is a very sympathetic and enthusiastic French politician, whom I’ve had a privilege of speaking with in several panel debates at congresses and food summits, the recent one was an international food summit in Copenhagen “Better Food for More People” arranged by the Danish Ministry for the Environment and Food. Mr. Derambarsh is the “father” of the law against food waste, which was adopted in France. And he is going an excellent job in that field, I might add.

Due to this new French law, all larger supermarkets and hypermarkets in France are obliged to give all of their surplus food to the local charities - if not, they will be fined 75,000 Euro - or even face a jail sentence.

The new French law caused massive international media attention and thousands of cheerful remarks on the social media. The “big bad supermarkets” will at last be punished, the surplus food will be redirected to the needy and the problem with food waste will be solved once and for all.

Well, will it really?

In my recent joint opinion editorial co-written with the Minister for Environment and Food of Denmark Mr. Esben Lunde Larsen and Minister for Energy, Utilities and Climate of Denmark Mr. Lars Christian Lilleholt, we addressed the French law. During the last 8 years, Denmark has already made a tremendous progress in the fight against food waste - and the Danish Government, industry, retailers and NGO’s are not very keen on this French law.

The French law looks interesting, but when we zoom in, it dosen’t really solve the problem with food waste.

If a law like this will be implemented in a country like Denmark, the charities will literally drown in food. The supermarkets will be obliged to give the charities all their surplus food, in fear of fines or going to jail - and this will leave the charities stranded with huge amounts of surplus food and vey small resources to make sure that the food will be redirected to the needy citizens. Already today, these Danish charities have very limited funding, infrastructure and resources. By receiving some over 163,000 tones of supermarkets’ annual surplus food, they will have much difficulties with saving these huge amounts of food from going to waste.

Thus, the problem is only pushed further on down the value chain and the root cause - the overproduction of food - is not addressed.

This makes the law against food waste a short term solution.

By that I am not implying that we must stop helping the needy and socially disadvantaged citizens with access to free surplus food. We must do whatever we can. Since 2010, the Stop Wasting Food movement Denmark and partners rescued and redirected over 250 tons of free surplus food to charities in Denmark. Good free, surplus food ended in people’s bellies instead of going to waste.

If we take a look from the helicopter perspective, the fight against food waste today counts a large amount of symptom treatment initiatives, from food waste events to food waste supermarkets and food waste restaurants. All these initiatives are good, important and awareness raising. However, they do not address the root cause.

A lot of food waste must be generated in order to keep a food waste supermarket or a food waste restaurant operating. And thus, the overproduction is still there, every day, year by year - and the fight against food waste itself is becoming an industry.

But if we really need fulfill the UN Sustainable Development Goal 12.3 - to halve per capita all the food losses and waste by 2030 - (and that’s just in 14 years!) - we must take a look at the rood cause, we must address the prevention of food waste.

Implementing a law against food waste and thus pushing the food waste further down the value chain will never create a long lasting solution.

onsdag den 14. september 2016

Dagbladet Information - En dråbe i plastikhavet

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dagbladet Information den 14. september 2016 -
https://www.information.dk/indland/2016/09/draabe-plastikhavet


Skal bananer, som fra naturens side er emballeret med en skræl, pakkes yderligere ind i plastik? Det mener nogle forskere. Alt imens vinder emballagefri supermarkeder så småt frem.

Ifølge Worldwatch Institute har menneskeheden de sidste 10 år produceret mere plastik end i hele sidste århundrede.

Omkring 500 mia. plastikposer bliver brugt verden over hvert år mere end en mio. plastikposer hvert minut. Mellem fire og 12 mio. ton plastik ender ifølge tidsskriftet Science hvert år i verdenshavene og mængden ventes at blive fordoblet over de næste ti år.

De større stykker plastikaffald hober sig op til flydende øer på størrelse med et land, mens de små stykker plastikaffald, mikroplastik, bliver spist af dyr og fisk.

Plastikemballage er en uundgåelig del af vores hverdag, men fokus på samt initiativer for at mindske brug af emballage er også voksende. Flere lande begynder nu at overveje forbud mod plastikposer. Det er måske en dråbe i plastikhavet, men det er da en start.

I Frankrig og i mange sydeuropæiske lande kan man ofte købe madvarer i løsvægt. Dette har dannet grundlag for Københavns første emballagefri supermarked, LØS Market, som åbnede for nylig på Vesterbro i København, og hvis stifter, Frédéric Hamburger, oprindelig er fra Frankrig.

Da jeg for nylig besøgte LØS Market, fortalte Frédéric Hamburger mig, at 90 procent af danskerne gerne vil gøre noget ved emballagen, men ikke har noget valg.

Hos LØS Market kan man købe økologiske tørvarer som pasta og bælgfrugter efter samme koncept som slik i løssalg, hvor maden befinder sig i specielt designede "siloer". Derved undgår man dårlig hygiejne.

Kunderne får mulighed for enten at tage egen medbragt emballage med eller købe glaskrukker eller stofposer i butikken. Og komposterbare poser stilles gratis til rådighed. Derudover er der pantsystem til vin- og olieflasker i butikken.

LØS Market er ikke det første emballagefri supermarked i Danmark. I Aarhus er den emballagefri butik Rå Varer allerede i fuld gang. Og i Berlin har det emballagefri supermarked Original Unverpackt haft åbent i et stykke tid. Ganske som butikken Mølleren Sylvia i Oslo arbejder på at sælge så meget som muligt i løsvægt.

Og ud over at være emballagefri er denne type supermarkeder, der sælger maden i løsvægt, også en håndsrækning til de over 1,5 mio. danske singler og enlige, der ikke kan forbruge de store pakker mad.

Men emballage har også fordele og bidrager til at minimere madspild. En rapport fra Nordisk Ministerråd peger på, at den samlede miljømæssige belastning mindskes, eftersom effekten af mindre madspild er meget større end den miljømæssige belastning fra den øgede mængde af emballage.

Forskere fra bl.a. Aarhus Universitet mener eksempelvis, at bananer får meget længere holdbarhed, hvis man pakker dem ind i tilpasset plastikfolie.

Er revolutionen mod plastik begyndt? Bedømt ud fra den overvældende reaktion på de sociale medier og de mange medieomtaler har emballagefri supermarkeder såsom LØS Market i dén grad fat i danskerne. Allerede inden åbningen havde LØS Markets facebookside således over 12.000 følgere.

Næste spørgsmål er, om konceptet vil fungere i en travl hverdag i et konventionelt supermarked? Måske kan konventionelle supermarkeder blive inspireret til at indføre køb i løsvægt/emballagefri zoner på f.eks. ris, pasta eller gryn. Eller arbejde på at indføre færre plastikposer og flere genbrugelige stofposer.

Emballageindustrien kunne bidrage ved at kigge på fremstilling af mere intelligent emballage, såsom salatpakker med genluk, som forlænger holdbarheden, eller opdelt sampak-emballage, hvor man kun åbner den første del af pakken, mens resten forbliver forseglet.

torsdag den 25. august 2016

LandbrugsAvisen - Kampen mod madspild anerkendt

af Camilla Fabricius, ambassadør hos Stop Spild Af Mad og Medlem af Aarhus Byråd (S), Brian Glenn Pedersen, Hovedbestyrelsesmedlem hos Kost & Ernæringsforbundet og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i LandbrugsAvisen den 26. august 2016 -
http://www.landbrugsavisen.dk


Bare på et år smider danskerne 700.000 tons mad direkte i skraldespanden. Det er et kæmpe ressourcespild. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har kæmpet for at få danskerne til at udnytte al mad i køleskabet i mere end otte år. På de år har danskerne rykket sig meget. De sidste fem år er Danmarks madspild mindsket med 25 pct., og det skaber overskrifter i internationale medier.

Vi er lykkelige over, at Stop Spild Af Mad nu danner baggrund for et helt nyt videncenter i Danmark, Nationalt Videncenter om Madspild. Det tager udgangspunkt i hjemmesiden madspild.dk, hvor  al viden på området samles. Hos Stop Spild Af Mad ser vi det som et super vigtigt initiativ og en kæmpe anerkendelse.

Det er ved at gå op for husholdningerne, detailhandlen, storkøkkener og fødevareindustrien, at det ikke dur at smide tonsvis af gode madvarer i skraldebøtten. Hvis man skal flytte noget, og man gerne vil madspildet til livs, kræver det viden og fokus. Derfor er det et kæmpe skridt i den rigtige retning med et videncenter.

Det gør det dog ikke alene. Fokus på madspild skal sættes lokalt. I Aarhus gøres det eksempelvis på Food Festival, hvor Stop Spild Af Mad blandt andet har debatter og aktiviteter, der sætter fokus på madspildet. Med et nyt videncenter og et øget fokus på bekæmpelsen af madspild er vi nået et godt stykke på vejen. Men vi er langt fra at være i mål.

Hos den frivillige forbrugerbevægelse Stop Spild Af Mad fortsætter vi derfor kampen - med opbakning fra mere end 51.000 danskere.